Farvel til minkavl er en fordel for fugle og natur, lyder det fra DOF, der ser frem til mindre faunaforurening
Af Jan Skriver, DOF.DK
I årtier har undslupne mink fra pelsfarme udgjort en trussel mod jordrugende fugle i den danske kystnatur og i indlandets vådområder. Minkavlen har lokalt givet kragefugle og måger et tilskud af foder, så disse fugle er blevet unaturligt talrige i nærheden af farmene. Desuden har forurening med ammoniak fra minkproduktionen skadet natur og vandmiljø. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) glæder sig over, at en epoke med produktion af pels fra nordamerikanske mink i Danmark er forbi.
I 2019 var der knap 800 minkfarme i Danmark, der sammen med Polen og Kina indtil i år har været verdens største producenter af minkskind.
Set fra naturens og fuglenes synsvinkel er det en miljømæssig gevinst, at det nu er slut med industriel minkavl i Danmark.
I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) græder man ud fra en natur- og miljømæssig betragtning tørre tårer over, at erhvervet snart er fortid som en konsekvens af en løbsk corona-smitte, der i folkesundhedens navn har krævet hele landets bestand af produktionsmink aflivet.
– Minkbranchen er på alle måder et ubæredygtigt erhverv med en lang række negative konsekvenser for natur og miljø. Industriproduktionen af mink, som fodres med industrifisk, har medført en kraftig forurening på grund af ammoniakfordampning, siger Knud Flensted, som er biolog i DOF BirdLife.
– Undslupne mink har resulteret i en faunaforurening, som mange steder har gjort skade på ynglefugle i kystnaturen, ådalene og langs søer. I dag er der fortsat lokale problemer med vilde bestande af mink, der nedstammer fra de farme, som nu lukkes, siger han.
Ifølge Vildtudbyttestatistikken for de senere år nedlægger danske jægere årligt mellem rundt regnet 2.000 og 5.000 mink i den danske natur, hvilket understreger, at det invasive rovdyr, der stammer fra Nordamerika, har etableret sig flere steder i det fri.
– De senere år er der brugt store ressourcer på at bekæmpe mink i Danmarks natur. At minkfarmene nu lukkes, betyder, at den vilde bestand ikke bliver tilført nyt blod, så vi ad åre forhåbentlig helt kan komme den invasive art til livs i vores natur, siger Knud Flensted.
Foder fra de åbne minkfarme har mange steder tiltrukket større flokke af måger og kragefugle, som lokalt har skabt en ubalance i økosystemet.
– En unaturlig og let adgang til føde har flere steder landet over øget bestanden af for eksempel sølvmåger, som har været en trussel for flere sårbare og sjældne arter i kystnaturen. Det har været en af flere afledte negative effekter af minkavl, siger biologen i DOF.
En af de mere kuriøse sideeffekter af pelsproduktionen på de åbne minkfarme har været etbenede fugle.
– Vi har nær minkfarme oplevet mange eksempler på etbenede vipstjerter, gråspurve og mågefugle, der har mistet et ben, fordi de er kommet for tæt på minkene i burene. Det kan godt være, at minken bag sit trådnet har været fjernet fra sit naturlige miljø ved Nordamerikas vandløb og søer, men den har haft sit jagtinstinkt i behold og har forsøgt at fange fuglene og i ny og næ bidt et ben af, når de landede oven på burene for at æde af minkenes foder, siger Knud Flensted.
