Nærgående ulve der optræder i nærheden af bebyggede områder skal beskydes med paintballkugler. Men forslaget fra Dyrenes Beskyttelse møder modstand
Dyrenes Beskyttelse: Ulve skal skydes med paintballkugler
Af Redaktionen 26. April 2025
Ulve, som ikke har en “naturlig” skyhed overfor mennesker, bør beskydes med paintballkugler. Det mener Dyrenes Beskyttelse.
I følge foreningen, der gennem tiden har slået mange slag for bedre dyrevelfærd i stald og hjem, mener, at beskydningen med farvestrålende paintballkugler vil gøre ulvene mere sky, da de dermed vil forbinde mennesker med noget smertefuldt og en farvestrålende, klistret pels.
Men foreningen mener ikke, at alle borgere i ulveopsøgte byer skal bemyndiges til at sende kugler efter ulvene.
– Dyrenes Beskyttelse mener, der skal oprettes midlertidige, myndighedskontrollerede vagtværn, som er udstyret med våben, der kan skyde med paintballkugler.
Sådan lyder det på foreningens hjemmeside.
Det menes for eksempel at været relevant i Oksbøl, hvor en gruppe ulve er set vandre gennem byen om natten.
Dyrenes Beskyttelse, der ellers arbejder meget for at minimere stress og smerte hos ikke mindst vores såkaldte produktionsdyr giver udtryk for, at ulvene vil lide under beskydningen …
”Oplever ulven at blive skudt med en paintballkugle affyret af et menneske, så vil det gøre ondt og have en afskrækkende effekt. Hvis ulven har mistet noget af sin skyhed over for mennesker, så vil den blive genetableret, for den vil forbinde mennesker med fare”.
Sådan lyder citat fra foreningen bag det kontroversielle forslag, der allerede har udløs flere opslag på de sociale medie af nærmest satireagtig karakter.

Dyrenes Beskyttelse understreger, at beskydning med Paintball kugler ikke løser alle de udfordringer der er forbundet med at leve med de store rovdyr som naboer.
Det understreges, at tiltaget formentligt ingen effekt vil have i forhold til beskyttelse af husdyr.
Ulven vil koble paintballkuglerne til mennesker og ikke til indhegninger, uagtet at den bliver ramt i nærheden af en fold med for eksempel får, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse …
Modstand mod forslag
Idéen har ingen gang på jord lyder det fra Kenneth Storm Jessen, som er ejer af Handelshuset Aulum.
– Paintball er lavet til, at man skal have det sjovt med nogle, man har aftalt det med. Ikke til at skyde mod dyr, siger Kenneth Storm Jessen til TV MidtVest …
Blandt kritikpunkterne af forslaget fra Dyrenes Beskyttelse nævnes også risikoen for at ulvene bliver syge, når de forsøger at slikke malingen af pelsen.
LÆS mere om ulv på netnatur.dk/ULV







