Artikel i medlemsbladet Jæger er baseret på urigtig påstand, hævder Egon Bennetsen, som her kommenter artiklens fejlagtige postulat
Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog
FAGLIG KOMMENTAR TIL USAGLIG ARTIKEL
Det er betænkeligt, at fejlagtige postulater gang på gang bringes til torvs som gyldige sandheder uden skyggen af dokumentation eller sandsynliggørelse.
I december-nummeret af Danmarks Jægerforbunds medlemsblad ”Jæger” er der på lokalsiderne en artikel med overskriften: ”Sprossefredningen har været en succes”.
Artiklen omhandler Michael Hauge fra Søby syd for Herning, og han er ikke i tvivl:
”Sprossefredningen har uden diskussion betydet, at andelen af store hjorte er steget markant”.
Det vil jeg nu tillade mig at diskutere, for det er nemlig faktuelt forkert!
Alle kan fremsætte udokumenterede påstande, og det er netop, hvad Michael Hauge gør her.
Store hjorte kan være mange ting, men jeg forudsætter her, at han med ”store hjorte” mener voksne (8+) hjorte med store gevirer. Og den sprossefredning, han omtaler, antager jeg er den lovpligtige fredning af hjorte med op til 4 sprosser på en stang. Altså sprossefredning fra neden.
1.) De hjorte på 8+ år, der i år er skudt i Søby-området eller fortsat er i bestanden, var ved sprossefredningens indførelse i 2014/15 mindst 5 år. Da der formentlig ikke var mange 6 – eller 8- endere blandt de dengang 5 -årige hjorte, kan antallet og gevirstørrelsen på de nuværende 8+ hjorte umuligt have noget med sprossefredningen at gøre!
Det kan vel ikke drages i tvivl eller være til diskussion?
2.) Michael Hauge er desværre ikke den første, der roder rundt i begreberne andel og antal.
Det giver ingen mening at diskutere antallet af voksne (8+) hjorte, uden at sætte det i forhold til hjortebestandens størrelse. En jævn afskydning i alle aldersklasser giver en langt højere andel af 8+ hjorte end en afskydningsmodel med ”mellemhjorte”fredning, hvis kendetegn netop er en reduceret afskydning af 2- og 3 års hjortene. Og skal bestanden holdes konstant, må en forøgelse af antallet af unge hjorte nødvendigvis betyde en reduktion af mellemaldrende og voksne hjorte. Ellers stiger bestanden.
Populært sagt er der kun et bestemt antal brikker at flytte rundt med. Og øges antallet i bunden af pyramiden, må man fjerne nogle længere oppe i pyramiden.
Dermed får man en fladere alderspyramide og ikke en stejlere, som er den absolutte forudsætning for at målsætningen om 5 % voksne hjorte kan nås.
De fleste steder i landet vil det med ”mellemhjorte”fredning i praksis være helt umuligt at nå målsætningen på 5 % 8+hjorte.
Se i øvrigt artiklen: https://www.netnatur.dk/kronvildtforvaltning-1/, hvor jeg detaljeret gennemgår beregninger for denne konklusion og med 4 eksempler viser ”mellemhjorte”fredningens ødelæggende effekt.
3.) Succesen hos Michael Hauge i det midtjyske skulle ifølge artiklen i Jæger bl.a. skyldes, at: ”man bevidst har undladt at skyde yngre, men stærke kronebærende hjorte. Igennem de sidste 10 år har man således kun skudt to stærke hjorte om året.”
Hvis det er rigtigt, er det formentlig forklaringen på de påståede mange voksne hjorte?
Når man i henhold til jagtloven ikke må skyde 6- og 8- endere, frivilligt freder yngre kronebærende hjorte og ”nøjes” med kun at skyde to ”stærke” hjorte om året, ja, så er der vel også kun 10- ender hjorte uden krone tilbage til afskydning?
For bæredygtigt at kunne skyde en 8+ hjort hvert år, skal man i øvrigt have en totalbestand før jagt på ca. 150 krondyr [Note].
4.) En ting er ødelæggelsen af bestandsstrukturen, endnu værre er den genetiske forringelse af bestanden som sprossefredning fra bunden medfører.
I: https://www.netnatur.dk/mellemhjortefredning-a-selektion/ gennemgår jeg sprossefredningens ødelæggende virkning på en kronvildtbestands genetik og konklusionen er klar.:
Mellemhjortefredning” – forstået som sprossefredning fra neden – bør ikke tillades anvendt i dansk hjortevildtforvaltning fordi:
Mellemhjortefredning” favoriserer i enhver generation de gevirmæssigt ringeste hjorte op gennem alderstrinnene på bekostning af de bedste og
Mellemhjortefredning” bevirker, at næste generation består af genetisk ringere dyr end den foregående generation.
Lad mig opsummere denne diskussion med at minde om en UBUREUKRATISK, EFFEKTIV OG FLEKSIBEL FORVALTNINGSMODEL, KOMBINERET MED STORE NATUROPLEVELSER FOR ALLE I BRUNSTEN:
BENNETSEN – MODELLEN
Regionalt valgte jagttider i perioden 1/10 – 31/1
1 Ingen brunstjagt på hjorte.
2 Tilstrækkelig andel af voksne hjorte (8+) sikres ved en passende kort jagttid på hjorte med mindst 3 sprosser i en krone (kronebærende hjorte).
Eks. Thy: 1/11 – 31/12
Eks. Djursland: 16/11 – 30/11
3. Kontrol med bestandsstørrelse ved passende lang jagttid på hjorte, der ikke er kronebærende.
Eks. Thy: 16/10 -31/12
Eks. Djursland: 1/11 – 31/12
4. Hinder, kalve og spidshjorte.: 1/10 – 31/1
5. Ingen jagtetiske regler for hyppighed af jagt.
Må styres af behov.
Note
Skema 1 i: https://www.netnatur.dk/kronvildtforvaltning-1/ som har 5,6 % 8+ hjorte inklusive spidshjorte, viser, at der med et kønsforhold mellem hjorte og hinder på 1 : 1,2 skal være en totalbestand før jagt på ca. 150 krondyr for at man bæredygtigt kan skyde en 8+ hjort årligt.
