Afskydningen af svenske vildsvin er på himmelflugt. Men måske er udviklingen ikke alene udtryk for voksende bestand
Af Redaktionen
Engang var det især svenske elge og stærke råbukke, det trak danske jægere over Øresund og Kattegat. I dag er det i høj grad også den voksende bestand af vildsvin.
Efter afskydningen at dømme fortsætter bestanden med at stige.
I forrige jagtsæson blev der registreret ikke færre end 146.000 nedlagte vildsvin. Det oplyser Svensk Jakt.
Set i forhold ti sidste år er der tale om en markant stigning. Her blev det “kun” nedlagt 112.00.
Det svarer til en stigning i afskydningen på cirka 30%
Årsagen til den stigende afskydning bunder dog ikke nødvendigvis i en stigende bestand.
De svenske såvel som de danske jægere, der hjælper til med forvaltningen, er blevet mere effektive.
Det har de fået mere viden om jagt på vildsvin, dels har de fået mulighed for at anvende night vision.
Vildsvin i Sverige nedlægges både under anstandsjagt om natten og under drivjagt, hvor der f.eks. også jages elg og dåvildt …
Holdningen til vildsvin blandt grundejerne kan dog være med til at gøre den samlede forvaltning vanskeligere.
Det kommer det svenske jægerforbunds nationale jagtkonsulent Daniel Ligné ind på i en opdatering på foreningens websted.
– Skaden kan være stor for en landmand, mens naboen ikke oplever væsentlige udfordringer. Men der er ingen tvivl om, at jægere tager stort ansvar i forvaltningen af vildsvin, oplyser Daniel Ligné
Han mener dog at jagten kan gøres endnu mere effektiv, hvis det blev lettere for jægerne at afsætte kødet fra de nedlagte vildsvin.
– Når jægernes egne frysere er fulde, og de ikke har lov til at sælge kødet, holder mange op med at jage.