En elefant tog sagen i egen “hånd”, da to krybskytter forsøgte at dræbe den i Zimbabwes Charara Nationalpark.
Af Redaktionen
Det lykkedes for den ene krybskytte – Solomon Manjoro – at ramme og såre elefanten med sin riffel – men den forendte ikke af skuddet.
Der er formentlig ingen, som bryder sig om at blive skudt på. Og denne elefant var absolut ingen undtagelse. Den indledte nu et frontalt angreb på de to krybskytter, hvilket resulterede i, at den ene af krybskytterne blev skubbet i jorden af sammenstødet, mens den anden slap mindre heldigt fra sammenstødet – han blev trampet ihjel.
Liget blev senere fundet af myndighederne på stedet. Den overlevende krybskytte blev kort tid efter pågrebet, da han forvirret gik omkring i området med sin riffel.
Myndighederne har efterfølgende anholdt en tredie person, som ligeledes er sigtet for krybskytteri.
Som et kuriosum skal nævnes, at den ene af de anholdte krybskytter hedder Noluck Tafuruka – og det må man sige er et navn, der passer.