Myndighederne i Singapore har beslaglagt den største transport af ulovlige elfenben siden 2002 …
Af Redaktionen
Myndighederne i Singapore har stoppet en stor transport af ulovlige elfenben. Forsendelsen kom fra Kenya og er den største forsendelse, der er opdaget siden 2002.
Stødtænderne blev fundet i to 20-fods containere, og var skjult i baller af te. Sammen med stødtænderne fandt myndighederne også en række horn fra næsehorn samt tænder fra store kattedyr, som må formodes at stamme fra løve, gepard og leopard.
Den anslåede sortkursværdi blev af tolderne anslået til mindst 8 millioner US og forsendelsen er den største beslaglæggelse siden 2002, hvor en forsendelse på 6 tons elfenben blev beslaglagt.
Singapore har underskrevet konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), som forbyder transport af bl.a. elfenben. Derfor udvises de nul-tolerance over de ulovlige transporter oplyser Lye Fong Keng, vicedirektør i AVA ´s Quarantine & Inspection Group, Wildlife Sektion.
Hun hævder, at den ulovlige handel med produkter fra truede dyr er drevet af stigende efterspørgsel og et velorganiseret krybskytteri.
Hun påpeger desuden, at den ulovlige handel med vilde dyr kræver en velorganiseret indsats fra det internationale samfund, hvis opgaven skal lykkes.
Singapore kan ikke alene løfte opgaven, selv det understreges, at man vil gøre alt hvad man kan for at forhindre at indsmuglede dyrearter fortsætter til Vietnam, som er kendt som den vigtigste destination for elfenben.
Tidligere i denne måned har de vietnamesiske myndigheder beslaglagt en overførsel af næsehorns-horn til en anslået markedsværdi på 1 million US.