Af dof.dk
Den dykkende fugl forsvandt for altid, fordi mennesket indførte rovfisk i dens miljø, og fordi fiskere begyndte at bruge nylongarn, så mange fugle druknede. I det hele taget er verdens vandfugle under stigende pres, lyder det fra BirdLife International. Den levede og dykkede i søer i den østlige del af Madagaskar, verdens fjerdestørste ø ud for Afrikas østkyst i Det indiske Ocean.
Nu er alaotralappedykkeren dykket for sidste gang, for den er erklæret uddød på den seneste udgave af den rødliste over verdens fuglearter, som netop er offentliggjort af den verdensomspændende naturbeskyttelsesorganisation IUCN med BirdLife International og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) som bidragydere med informationer fra fuglefronten. Madagaskars lappedykker blev udryddet på grund af mennesker. Dels fordi mennesket indførte kødædende fisk i de søer, som lappedykkerne indtil da havde haft for sig selv. Dels fordi fiskerne i søerne begyndte at bruge nylongarn, der fangede flere og flere lappedykkere som bifangster. Rovfiskene og garnene skubbede alaotralappedykkeren ud over livets afgrund, så nu er den væk for altid.
I det hele taget er fremmede arter, der af mennesket bliver indført til nye verdensdele, en trussel for mange fuglearter. Senest er eksempelvis zapatariksen på Cuba truet af udryddelse, fordi der er indført manguster, en slags desmerdyr, i fuglens miljø, lyder det fra BirdLife International. I Asien og Australien er der på grund af ødelæggelser af vådområder ved kysterne konstateret et stærkt stigende pres på flere arter af vadefugle, der engang var meget talrige.
På grund af dræninger og forureninger af vådområder, der er vigtige rastepladser og fourageringsområder på trækket mellem yngleområderne i nord og vinterkvartererne i syd, er storrylen og østspoven gået dramatisk tilbage i antal. I Sydkorea er tidevandsområder med mudderflader, der gennem tiderne har tiltrukket myriader af trækkende vadefugle, blevet ødelagt. Disse naturødelæggelser menes at være medskyldig i en tilbagegang på cirka 20 procent i bestanden af storryler, hedder det fra BirdLife International. Men det nytter at forvalte naturen og sætte ind med genopretningsprojekter, lyder det fra fuglebeskyttelsesorganisationen. På Azorerne i Atlanterhavet er det lykkedes at genskabe den naturlige vegetation i en grad, så azorerdompappen ikke længere står opført som ”kritisk truet”, men nu bare er ”moderat truet” på rødlisten over verdens fugle. Og i Columbia er tilbagegangen for den gulørede parakit bremset, fordi man målrettet beskytter artens redesteder. For verdens ledere er det værd at notere sig, at en målrettet indsats for natur og fugle nytter.
Det er særligt vigtigt her i 2010, der af FN er udråbt som internationalt biodiversitetsår, påpeger BirdLife International. For det er nu, der skal handles, hvis tabet af klodens mangfoldighed af arter skal stoppes.
