Martin Bjerge Jensen beretter om en “fuldstændig vild, hård, opløftende, men samtidig også vemodig oplevelse” med en gammel oktoberbuk
Tekst og foto: Martin Bjerge Jensen med flere
“Jeg har altid gået på jagt, men gennem buejagten tror jeg, at jeg har fundet alle de ting, der gør, at jeg kan opleve sand lykke.”
Det var blevet oktober og jeg havde for længst aftalt med min bror Max, at de første dage i oktober skulle bruges på buejagt.
Området vi skulle jage i, ligger på Møn. I løbet af sommeren havde vi kun skudt en god, gammel buk, så planen var at gå efter endnu en. Vi har mange bukke i området, og det er en sand fornøjelse at køre og kigge på råvildtet.
De to første dage var gået godt. Vi havde set en del råvildt og jeg havde lokaliseret en gammel buk i et levende hegn med en tilhørende stribe vildtagere.
Udfordringen var, at der kun var ganske lidt bevoksning omkring det område, som bukken stod i, så jeg vidste, at det ville blive en lang kravletur.
Jeg startede tredje dagen kl 6.00. Det var tid til at komme på plads. På vej ud til hegnet, ser jeg på en stubmark som jeg skal passere, at der står fire stk råvildt. Det var stadig skumring, men det dårlige lys gjorde at jeg ved at kravle og bruge terrænets udformning kunne komme tættere på.
Jeg måtte jo finde ud af hvilke dyr, der var tale om, hvis strategien skulle ændres, når det blev lyst. Det var en rå med to lam og en yngre buk. De fulgte et markskel væk fra mig og jeg kunne fortsætte mod hegnet, hvor jeg sidst havde set den gamle buk.
Omkring kl 7 ser jeg den gamle buk (7-8 år) stå i det levende hegn.
Der er langt derhen, måske 600 m. Så jeg har buen i hånden og bevæger mig forsigtigt ned langs med en remisse, der fører ned til hegnet. Og her dummer jeg mig!
Jeg har altid en pil på strengen, når jeg bevæger mig rundt i terrænet netop grundet tidligere forspildte chancer, som pludseligt kan opstå. Og det skete også nu.
Ca 60 meter fremme i et af sprøjtesporene i rapsmarken, kommer en ræv til syne og har kurs op i mod mig. Jeg forsøger at tage en pil ud af kokkeret, men der går kun få sekunder – så er ræven inde på ca. 20 meter.
Ræven stopper og kigger på mig. Jeg står stille og ved godt, at denne chance er spildt.
Ræven fortsætter i sprøjtesporet og passere mig på 10 m afstand. Den holder øje med mig da den passere og bliver ved med at kigge på mig indtil den er forbi og løber ind i remissen.
Dejlig oplevelse hvor man får lov at komme tæt på vildtet, tak.
Jeg kommer frem til det levende hegn og påbegynder den egentlige pyrsch. Det foregår i meget lav position.
Da jeg kommer frem til, hvor jeg sidst har set bukken, er han væk.
Der står en rå, som har bemærket, at et eller andet måske ikke lige er, som det plejer at være. Hun har blikket stift rettet mod min position, men hun går også ind i hegnet efter lidt tid.
Jeg vælger at vente på de skal komme frem igen. Jeg har kun 60 m ned til hvor råen gik ind i hegnet og jeg vurdere, at chancerne er gode for at begge dyr vil komme frem igen.
Kl 12 er der stadig ikke sket noget, så jeg beslutter at kravle frem.
Jeg kravler inde i hegnet, 5 m af gangen, sætter mig, afsøger området, venter 10 min, fortsætter igen.
Til sidst er jeg hvor så dem sidst, men de er her ikke.
Jeg sidder ved nogle buske og kan se ned langs med resten af hegnet. Det er rimeligt overskueligt, da det er et græsdige med en stribe vildtagere.
Kl er 14. Jeg beslutter at blive, da han jo må være der et sted, og jeg har set ham de sidste to dage, lige præcis hvor jeg sidder nu, så chancerne for at han kommer tilbage vurdere jeg som ret gode.
Kl 16 kommer der et hoved til syne ude i vildtageren cirka 100 m fra mig. Det er bukken. Man er ikke i tvivl.
Han går langsomt op i mod mig. Han får følgeskab af råen. Efter lidt tid vælger at løbe langs med vildtageren op i mod mig, og bukken følger efter.
Jeg gør mig klar. Råen passere mig på seks afstand, og da hun får færten af mig, slår hun et slag ud i marken og stopper.
Bukken stopper 12 m fra mig og kigger på råen, han er endnu ikke løbet ind i min fært. Han står perfekt med bredsiden til.
Jeg sidder på knæ, har trukket buen, finder bladet i mit sigte og begynder min trækcyklus.
Slok!
Bukken tegner for en god pil, løber ud i marken, men efter 10 m, ombestemmer han sig og vil ind i hegnet. Han har retning lige mod mig og kommer i høj fart.
Jeg drejer mig lidt væk og forventer, at han vil løbe ind i siden på mig.
Dum, som jeg er, lukkede jeg øjnene i et øjeblik og forventede et impakt i siden, men bukken vælter kun 1 m fra mig og udånder.
En fuldstændig vild, hård, opløftende, men samtidig også vemodig oplevelse.
Alle mine kriterier for en god jagt blev opfyldt. Det rigtige dyr med en høj alder. En hård jagt med massere af udfordringer. Kampen med mig selv om at holde fuldt fokus hele tiden. Et perfekt skud, en hurtig og smertefri død som afslutning på et langt og frit liv.
I dette øjeblik er jeg lykkelig.
LÆS også:
Læs mere om jagt med bue på netnatur.dk/BUEJAGT
