Ikke altid får man fangst som fortjent. Fra Jan Dahl Christensen, har vi dog modtaget denne lille beretning, som et eksempel på, at den lunefulde fiskelykke også kan være retfærdig
Af Redaktionen
26. juni 2007. Åen var perfekt, så jeg ville starte fiskeriet med det samme, især da der var overskyet og med lidt væde i luften. Kort tid efter travede jeg opstrøms ved åen, der bare så fin ud – rimelig vandstand, farve og ikke mindst til stadig stor forundring ikke ret meget af den ellers så normalt kraftigt voksende pindsvineknop. Efter godt en 5-10 kast med fluen var der de umiskendelige 2 små nøk, som normalt indikerer en lille bækørred, men jeg skal love for, at det hurtigt blev modbevist, idet stangen herefter blev spændt godt og grundigt.
Fisken blev blot stående, og næsten uanset hvor meget pres jeg lagde på stangen, kunne jeg ikke flytte den! Endelig kom der gang i fisken – mine arme var efterhånden ved at syre noget efter at have holdt tot line i godt 20 minutter. Fisken gled nu adstadigt nedad åen i et roligt udløb og standsede efter en 50 – 75 meter.
Så stod den endnu engang fast, så man skulle tro, den havde sat fluen i en faskinpæl – den var herre over situationen og rystede ikke engang på hovedet, bankede i bunden eller rullede i overfladen. Spændingen var intakt lige til det sidste, da noget drivende grøde blev fanget af linen. Fisken begyndte nu at blive noget mere urolig og efter adskillige forsøg på at få trukket fisken rigtigt ind, så den kunne bakkes ned i nettet, lykkedes det omsider.
Det var først, da fisken var trukket godt op på brinken, at det reelt gik op for os hvor massiv en fisk, der var tale om! Heldigvis havde fiskekammeraten Michael en vægt i rygsækken, så den kunne vejes, inden den blev tappet for blod. Vægten landede på de utrolige 11,2 kg og længden blev målt til blot 94 cm.
Artiklen er lånt fra Michael Sands Fiskeårbog.