Naturstyrelsen og Naturhistorisk Museum i Aarhus og Institut for Bioscience – Kalø, Aarhus Universitet går nu sammen om at lave ét fælles ulvekort …
Af Naturstyrelsen
De tre institutioner har tidligere lavet hvert sit ulvekort baseret på blandt andet indsamlede DNA-spor og fotos fra vildtkameraer. Men fremover slår man alle prøverne sammen og laver et fælles kort.
– Det er klart en fordel, at vi fremover får mange flere ulveobservationer, når vi skal vise ulvens færden på ulvekortet. Det nye ulvekort bliver mere omfattende og giver borgene et bedre svar på, hvor ulvene har været i Danmark, siger naturplanlægger Lasse Sehested Jensen fra Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen og Naturhistorisk Museum, Aarhus Universitet bruger forskellige metoder, når man indsamler DNA-prøver fra ulve.
Naturstyrelsen indsamler hovedsageligt prøver fra husdyr, der er blevet taget af ulve, mens Naturhistorisk Museum får lavet DNA-prøver fra eksempelvis hjortevildt, som ulve kan have nedlagt.
Ulv fra år til år
Fremover bliver det også nemmere at følge ulvens udbredelse i Danmark fra år til år.
Som noget nyt vil ulvekortet kun vise observationerne fra et enkelt år, så når man sammenligner kortene fra forskellige år, vil man hurtigt kunne se, om der er sket ændringer.
På det nye kort kan man også se, hvor ulve er blevet fanget af vildtkameraer.