Netnatur ønsker den nye minister velkommen. Samtidig håber vi på en åben dialog om jagtens fremtid og de principper, der gennem generationer har præget dansk jagt og vildtforvaltning
Fem spørgsmål til den nye minister med ansvar for jagt
Af Redaktionen
Uanset hvem der kommer til at sidde i ministerstolen med ansvar for jagt, ulve og dyrevelfærd i staldene, bliver det en varm stol.
Det ligner på forhånd en opgave, hvor risikoen for kritik fra alle sider er betydelig.
Når det gælder jagten, behøver opgaven dog ikke være særligt vanskelig. Den danske jagtmodel har fungeret i årtier. Under denne model er en lang række vildtarter gået markant frem i antal. Det gælder blandt andet gæs og hjortevildt – for blot at nævne nogle af de mest synlige eksempler.
Den nye minister kan derfor justere lidt her og der uden de store sværdslag. Det har danske jægere generelt forståelse for. Når alt kommer til alt, er jægerne afhængige af en bæredygtig forvaltning af vildtet.
Her på Netnatur.dk har vi gennem mange år fulgt debatten om jagtforvaltning tæt.
I dag har diskussionen udviklet sig til en mere grundlæggende debat, hvor jagtsagen ofte overskygges af særinteresser og andre dagsordener. Men når det handler om jagt, bør jægernes sag først og fremmest være jægernes. Forvaltningen bør derfor tage udgangspunkt i, hvordan flertallet af jægerne ønsker jagten udviklet og forvaltet – til gavn for vildtet, jægerne og det øvrige samfund.
Den nye minister vil uden tvivl blive forsøgt påvirket fra mange sider. Derfor har vi samlet fem sprængfarlige emner, som ministeren bør forholde sig til, inden der lyttes alt for meget til personer og organisationer, der forsøger at male fanden på væggen i debatten om dansk jagt.
Fem spørgsmål til den nye minister med ansvar for jagt
1. Vil ministeren anerkende, at udsætning af vildt er en del af den danske jagttradition?
Udsætning af vildt har gennem generationer været en integreret del af dansk jagt og er for mange jægere helt fundamental for jagtudøvelsen på både mindre og større ejendomme. Vil ministeren anerkende denne tradition og dens betydning for dansk jagt?
2. Vil ministeren respektere, at jagtretten er knyttet til ejendomsretten?
For mange mennesker er jagten en væsentlig motivation for at flytte fra by til land og etablere sig tæt på naturen. Jagten skaber engagement i naturpleje, biotopforbedringer og vildtforvaltning, som bidrager til større naturindhold og flere arter. Vil ministeren fastholde respekten for sammenhængen mellem ejendomsret, jagtret og aktiv naturforvaltning?
3. Vil ministeren stå vagt om danske jagttraditioner frem for at erstatte dem med mere bureaukrati?
Agter ministeren at følge de tanker, der fremføres af Danmarks Jægerforbund og dele af Vildtforvaltningsrådet, som ønsker at erstatte/supplere de nuværende jagttider med mere omfattende administrative forvaltningssystemer?
Når det gælder kronvildt, tyder meget på, at bestande, der forvaltes gennem bæredygtige jagttider, udvikler sig i retning af de ønskede mål for køns- og alderssammensætning. Hvorfor er der behov for yderligere bureaukrati, hvis målsætningerne allerede kan opnås inden for den eksisterende model, som koster næsten gratis?
4. Vil ministeren sikre, at problemer identificeres og debatteres, før løsningerne udformes?
Mange af de forslag, der behandles i og omkring Vildtforvaltningsrådet, tager udgangspunkt i løsninger. Men er problemerne altid tilstrækkeligt dokumenterede, og er der enighed om deres omfang?
Vil ministeren arbejde for, at eventuelle problemer først identificeres og debatteres åbent, før der udvikles nye regler, restriktioner eller forvaltningsmodeller?
5. Vil ministeren se vildtforvaltningen i et helhedsperspektiv frem for at lade enkeltsager styre udviklingen?
Enkeltsager kan skabe stor opmærksomhed, men de bør ikke nødvendigvis danne grundlag for generelle vurderinger af danske jægere eller den samlede vildtforvaltning.
Når en jæger eksempelvis ulovligt skyder en ulv, er der tale om en lovovertrædelse, som naturligvis skal håndteres. Men vil ministeren være opmærksom på, at sådanne sager ikke afspejler jægerstanden som helhed?
Langt de fleste jægere er lovlydige borgere. Hvis den ulovlige ulvejagt havde det omfang, som nogle debattører antyder, ville ulven næppe have kunnet etablere sig og brede sig i Danmark. Vil ministeren derfor sikre, at vildtforvaltningen baseres på det samlede billede af bestandene, naturens udvikling og dokumenterede fakta frem for enkeltsager og mediestorme?
Ministre med tilknytning til jagtområdet
Ansvaret for jagt og vildtforvaltning har gennem årene været placeret hos skiftende miljøog naturministre. Flere af ministrene har haft et nært forhold til naturen, men kun få har haft en direkte personlig interesse i jagt.
Et særligt eksempel er Jeppe Bruus, som under sin ministertid fortalte, at han var ved at tage jagttegn. Det vakte opmærksomhed blandt danske jægere, fordi det gav håb om en minister med førstehåndskendskab til jagtens verden.
Blandt tidligere ministre med ansvar for jagt, natur og vildtforvaltning finder man desuden:
- Svend Auken
- Hans Christian Schmidt
- Connie Hedegaard
- Karen Ellemann
- Esben Lunde Larsen
- Lea Wermelin
- Magnus Heunicke
Uanset ministerens baggrund har opgaven været den samme: at finde balancen mellem naturbeskyttelse, jagt, landbrug, dyrevelfærd og de mange interesser, som knytter sig til forvaltningen af det danske landskab.
