Det Svenska Jägereforbündet forlanger nu flere penge til landets schweisshundeførere, såfremt der fortsat skal være nok, der vil stå til rådighed ved eftersøgning af trafikskadet vildt.
Af Redaktionen
700 svenske kroner i kompensation for trafikeftersøgning af alle arter undtagen rovdyr samt op til 3000 om måneden til de ansvalige, regionale jægere, der er tilknyttet det Nationella viltolycksråd, som står standby, når trafikanter og politiet kalder på hjælp til eftersøgning af påkørte dyr i trafikken.
Årsagen til forslaget om de hævede takster er, at næsten ingen ønsker at påtage sig rollen som ansvarlig for den regionale og lokale trafikeftersøgning. Det forklarer Markus Olsson, vildtulykke- og eftersøgningsansvarlig hos Svenske Jägerforbündet på forbundets egen hjemmeside.
Defor har organisationen fremsendt et forslag til Naturvårdsverket, som betyder, at omtrent 300 ansvarlige hundeførere vil blive aflønnet, hvilket Markus Olsson kun mener er rimeligt, eftersom de mange jægere og deres specieltrænede hunde udfører en samfundsmæssig relevant opgave.
Ved at indføre en månedlig kompensation håber det svenske jægerforbund, at motivationen til at påtage sig ansvaret for den vigtige opgave vil stige
I sin anmodning til Naturvårdsverket under Miljøstyrelsen oplyser Svenska Jägarförbundet, at de ønsker kompensation ved trafikeftersøgning af hjortevildt herunder råvildt hæves til samme niveau som for elg og vildsvin, der takseres til 700 kroner pr. eftersøgning.
Ved at udligne beløbet vil flere udvise interesse for eftersøgning af kron-, då- og råvildt, da langt de fleste jægere i dag udelukkende er specialiseret i eftersøgning af elg og vildsvin.
Markus Olsson mener desuden, det er vigtigt, at antallet af jægere, der kan eftersøge hjortevildt øges, da omkring 35.000 årlige trafikulykker skyldes hjortevildt. Det er mere end de andre vildtarter udgør tilsammen.
Kompensation til eftersøgning af store rovdyr som f.eks. ulv og bjørn ønskes ikke ændret.
I Danmark udbetales der ikke penge til registrerede schweisshundeførere, når de assisterer ved eftersøgning af trafikskadet vildt. Dog bliver der udbetalt kørepenge efter statens gældende takster.