I takt med et mildere klima forlader den kortnæbbede gås om foråret Danmark flere uger tidligere, end det var normalt for få årtier siden …
Af dof.dk
Bestanden af kortnæbbede gæs, der tilbringer størstedelen af vinterhalvåret i Danmark, har i løbet af få år skiftet vaner i takt med et mildere klima og ændrede afgrøder. Det skriver biologen og gåseeksperten Jesper Madsen, der er forskningschef hos Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) Afdeling for Arktisk Miljø i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift.
For få årtier siden fløj de kortnæbbede gæs i første halvdel af maj i et stræk fra Vestjylland til Nordnorge, hvor de forberedte sig til deres afsluttende etape over Barentshavet mod deres ynglepladser på Svalbard. Siden omkring 1990 har de kortnæbbede gæs imidlertid i stigende grad udnyttet forårsrastepladser i Nordtrøndelag i Midtnorge.
I dag samles stort set hele bestanden her, inden fuglene trækker til Vesterålen i Nordnorge, der er afsæt til sidste etape mod Svalbard.
I Trøndelag er der ligesom i Danmark konstateret en generel mildning af klimaet, og gæssenes afrejse fra Vestjylland er i løbet af bare 10 år fremrykket med 2-3 uger. Dette tidlige gåsetræk mod Norge kan skyldes, at det er favorabelt for en arktisk gås at komme så tæt på sit yngleområde så tidligt på året som muligt.
Gåseforskeren påpeger, at den globale opvarmning tilsyneladende er ved at nå Svalbard. I tidlige forår begynder de kortnæbbede gæs allerede deres æglægning på den arktiske øgruppe midt i maj, straks de er ankommet.
En tidlig æglægning øger gæssenes chancer for at få unger på vingerne i den korte arktiske sommer, mens en sen æglægning resulterer i en større risiko for at rovdyr æder æg eller unger.
Temperaturerne på Svalbard forventes at stige i en grad, så de kortnæbbede gæs i løbet af en årrække vil fordoble deres ynglemuligheder på øgruppen, fremhæver Jesper Madsen.
En temperaturstigning på blot 1-2 grader vil gøre det muligt for den kortnæbbede gås at yngle i stort set alle dele af Svalbard, viser modelberegninger.
Sammenholdt med bedre og bedre muligheder for at finde føde i vinterkvartererne i Danmark, Holland, Belgien og på rastepladserne i Norge ser den kortnæbbede gås ifølge Jesper Madsen ud til at kunne forsætte de senere årtiers fremgang.
Siden 1960’erne er der sket en tredobling af bestanden. Gåseforskeren peger dog på, at den endnu mere succesfulde bramgås i visse områder for den kortnæbbede gås kan blive en alvorlig konkurrent om føden.
