Sjællændere er de mest positive overfor flere ulve i Danmark, mens jyderne, der skal leve med ulvene, er mere skeptiske. Det viser ny Gallup undersøgelse
Af Redaktionen
”Ud af godt 1.100 adspurgte danskere mente 54 procent, at bestanden af rovdyr som fx ulve og ørne, gerne må blive større”.
Det skriver DR.dk, som har set nærmere på en undersøgelse gennemført af Gallup. Men undersøgelsen viser også, at holdningen afhænger af hvem man spørger.
”De områder, hvor man har fundet spor af ulve, er også de områder med den største skepsis overfor flere vilde rovdyr”, skriver DR med afsæt i undersøgelsen
Læs mere DR.dk
Selv om tilslutningen til flere store rovdyr, herunder ulve som helhed må betragtes som stor, er det langt fra alle der, der er enige i, at vi skal have flere store rovdyr. En konstatering der næppe kan overraske, eftersom holdningen til ulve i den danske natur generelt er genstand for stor debat på f.eks. de sociale medier.
Gallup undersøgelsen kunne således vise at 26 procent er modstander af flere store rovdyr i Danmark.
I region Midtjylland, der har ulvene tættere på livet, er det mere end hver tredje, der holder på, at vi ikke skal have flere ulve og andre store rovdyr i Danmark.
Undersøgelsen er lavet af Gallup på vegne af Danmarks Naturfredningsforening i forbindelse med kampagnen ‘Plads til det vilde’.
Læs mere om ulve i Danmark her