Ifølge Vildtforvaltningsrådet skal det være slut med at udsætte gråænder til jagt, selv om udbyttet og dermed den samlede forurening fra gråænders ekskrementer er historisk lav
Gråand: Udbyttet er styrtdykket
Kommentar af Netnatur, juli 2023
Der udsættes for mange gråænder, og der indrapporteres for få. Det er årsagen til, at der ikke længere – i følge Vildtforvaltningsrådet – bør udsættes gråænder til jagt i Danmark.
At der udsættes flere ænder end der bliver indrapporteret, kan jægerne ikke bortforklare.
Den mangelfulde indrapportering har udløst teorier om enorme mørketal. Men det er trods alt kun tal og kolonner i regneark, der ikke stemmer. Det må vel være den miljømæssige belastning, som den misvisende indrapportering afslører, der har skabt panderynker og forargelse – både i og uden for det danske jagtmiljø.
Det rådgivende udvalg har ikke uden grund fået den opfattelse, at den miljømæssige belastning af udsatte ænder er værre end antaget. Og ja, givet er det, at flere ænder end antaget også forurener mere end antaget.
Men … dette billede tegner sig alene, hvis man kun ser på antallet af ænder, der udsættes. Ser man på det samlede udbytte af gråænder, tegner der sig et helt anderledes indtryk. Da må den samlede forurening fra gråændernes afføring være under det niveau, som man har oplevet i stort set alle år efter anden verdenskrig.
Antallet af gråænder er nemlig styrtdykket. Faktisk er det langt under det man oplevede før udsætning af gråænder, blev almindelig praksis blandt både mindre og større jordbesiddere.
Alt andet lige kan det betyde, at den samlede forurening fra gråænder faktisk kan være mindre end det man kan udlede hvis man holder det op imod vildtudbyttestatistikken på DCE´s hjemmeside.
Derfor kan man med rette stille spørgsmålet: Er Vildtforvaltningsrådet for tidlig – eller ligefrem for sent ude – i forhold til deres forslag mod udsætning af gråænder til jagt?
Det danske udbytte af gråænder er seneste år styrtdykket og er under det antal, der blev nedlagt i tiden efter anden verdenskrig. Faktisk er udbyttet i forrige sæson blandt de tre laveste sæsoner opgjort i hele perioden fra afslutningen af anden verdenskrig og frem til i dag.
Sidst i halvfjerdserne tog udbyttekurven en voldsom stigning. I 1990 toppede det med tæt ved 800.000 nedlagte gråænder. Det store antal ænder skal ses i lyset af udsætninger, selv om både yngleænder og ænder på gennemtræk påvirker det samlede antal indberettede skudte ænder.
Omkring årtusindskiftet begynder udbyttet dog at falde. I dag er udbyttet nede på under 400.000. Altså tæt ved halvdelen af det antal, som man oplevede i f.eks. 1988.
Udsætning af vildt – Læs reglerne her
” Udsætning af gråænder er fem gange højere end officielle tal: DOF kræver stop for udsætning”
Sådan lyder det på ornitologernes hjemmeside forud for det netop indgåede forlig, hvor et enigt Vildtforvaltningsrådet kræver stop for andeudsætning, men anbefaler fortsat udsætning af fasaner og agerhøns til jagt.
Der er næppe tvivl om, at den drastiske afvikling af selvskabsjagt på opklappede og udsatte gråænder, skal ses i lyset af vildt-udsætternes mangelfulde og misvisende indberetninger.
Med til forståelsen af DOF’s bombastiske overskrift hører dog, at der ikke optræder flere gråænder end der “altid” har gjort. Udbyttet er halveret i forhold til de år, hvor det var bedst – eller værst – afhængig af øjnene der ser. Desuden er antallet i dag så lavt, at der er under det niveau, der kendtetegner de første år i vildtudbyttestatistikken.
Det er dog altid forbundet med risiko for fejlkonklusioner, når man betragter naturens udvikling via regneark, vildtudbyttestatistikker og misvisende indberetninger af udsat vildt etc.
Der er naturligvis flere forhold, der betyder, at man ikke kan sammenligne andejagt anno 1946 med andejagt anno 2022. Det kræver f.eks. indsigt i hvordan udbyttet fordelte sig tidligere contra hvordan det ser ud i dag.
Var antallet af yngleænder “tidligere” på niveau med det samlede antal yngleænder + udsatte ænder, som vi oplever i dag, burde forureningen fra gråænderne være sammenligning.
Dette er dog ikke det eneste forbehold. Man er også nødt til at inddrage yngleområder “tidligere” med yngle- og udsætningsområderne i dag. Jo mindre vand ænderne opholder sig på, jo mere påvirker det vandmiljøet i det lokale miljø. Navnlig ved udsætning og fodring er der risiko for, at man risikerer ikke bæredygtig jagtpraksis, der kan skade vandmiljøet.
Vil man sammenligne gråændernes forurening med tidligere, er man også nødt til at se på hvor og hvornår ænderne skydes.
Var fordelingen mellem nordiske og danske yngleænder identisk med det, vi oplever i dag? Jo større andel af udbyttet, der består af danske ænder, jo større må forureningen antages at være.
Nordiske ænder, der ankommer i november og ofte opholder sig i reservater og saltvandsområder i dagtimerne, belaster ikke de danske søer og vandhuller med så meget næring som ænder, der har levet hele sommeren i et mere sårbart ferskvandsområde.
Den helt overordnede konklusion kan man dog ikke løbe fra.
Vi går stadig ud fra, at et vildtudbytte for en art afspejler bestandens størrelse og udvikling. Og lige nu er antal af nedlagte gråænder på et historisk lavt niveau. At der indrapporteres færre ænder, end der udsættes, har ikke noget med det indberettede antal nedlagte gråænder at gøre. Det er naturligvis to forskellige ting.
Altså må man kunne konkludere, at de gråænder i Danmark bogstavelig talt “s….. så lidt som aldrig” før.
Fortsætter den tydelige og igangværende udviklingen ind i de næste sæsoner, kan vi samlet set stå med den laveste forurening fra gråænder i mands minde – de givne forudsætninger taget i betragtning.
Dermed ikke sagt, at der ikke lokalt kan være store vandmiljømæssige udfordringer med andeudsætninger. For det kan der. Men den samlede næringstilførelse må trods alt være på kraftig retur. Det bør den siddende minister på området have med i sin betragtning, når han fælder dom over den danske klapjagt på gråænder, som står og falder med retten til at udsætte gråænder …
“Loven skal naturligvis holdes. Den er først og fremmest lavet for at beskytte vandmiljøet, der bliver ødelagt af store mængder andeekskrementer, men også af hensyn til ænderne og kvaliteten af jagten”
Det udtalte Kristian Raunkjær, tidligere formand for Danmarks Jægerforbund allerede i 2002. I samme forbindelse pegede han på at opdrættede ænder typisk opfører sig anderledes end ænder, der er født i naturen.
»Ænder er selskabsfugle, der bliver tamme under opdræt. Derfor får en stor flok udsatte ænder betydning for jagtens kvalitet, lød fra den daværende formand.
