Vinden blæser den forkerte vej for grågåsen, der leverer færre og færre gæs til den danske vildtudbyttestatistik
Af Redaktionen
Grågås: Bestand i negativ udvikling
Det skydes færre og færre grågæs i Danmark. Det kan aflæses i Vildtudbyttestatistik, der udgives hvert år af DCE, Århus Universitet.
Aflæst over de seneste tre år er det kun gået en vej med afskydningen af grågæs i Danmark og det er nedad.
Årsagen til nedgangen kan der gisnes om … Måske har overgang til augustjagt på dyrkede marker betydet, at der er blevet færre gæs. Eller at gæssene har ændret adfærd og er blevet vanskeligere at jage.
Nedgangen skal muligvis også forklares med antagelsen om, at der blandt jægerne er vigende interesse for at indberette hvad de nedlægger.
Dette ses begrundet med mistro til den efterfølgende behandling af de indrapporterede oplysninger. Men er også blevet forklaret med at nogle jægere oplever udfordringer med brug af det obligatoriske online-indrapporteringssystem.
LÆS mere på netnatur.dk/GAASEJAGT
Trods nedgang er grågåsen dog stadig en ganske betydelig vildtart for jagten i Danmark. I sæsonen 2023 blev der nedlagt ikke færre end 46.000 jfr. udbytteoversigt.
Faktisk skal man helt tilbage til 2010 for at finde et lavere afskydningstal. På det tidspunkt var grågåsen på vej op i antal … Indtil bestanden – jfr. udbytteoversigt – toppede i 2015.
Set i forhold til 2020 er der i forrige jagtsæson registeret et fald i afskydningen svarende til cirka 25%
Hvorvidt det er de danske ynglegæs, der mangler i oversigten eller det er gæs på gennemtræk, der af forskellige årsager ikke længere fylder så meget som tidligere i statstikken er vanskeligt at afgøre.
Der er næppe tvivl om at de mange gæs, der trækker gennem Danmark, kan have tillagt sig anderledes adfærd som konsekvens af klimatiske forandringer. Tilsvarene kan hævdes om danske ynglegæs, der er i forhold til tidligere, vælger at afvikle både vinter- og efterårsferie her i landet.
LÆS også:
LÆS mere på netnatur.dk/LÆSERBREVE
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol
Grågås i Danmark
Grågåsen (Anser anser) har oplevet betydelige ændringer i antal gennem årene, og klimaforandringer har haft en markant indflydelse på deres trækruter.
Grågåsen er den mest almindelige ynglegås i Danmark. Den har historisk set været en del af landets fauna, men bestanden har varieret gennem tiderne. I begyndelsen af det 20. århundrede var bestanden relativt lav på grund af jagt og habitatødelæggelse. Imidlertid har beskyttelsesforanstaltninger og ændringer i landbrugspraksis ført til en genopblomstring af grågåsen.
Forbedrede yngleforhold og de seneste års tendens til milde vintre har givetvis også påvirket udviklingen positivt.
Klimaets påvirkning på grågåsens trækruter
Klimaforandringer har haft en markant indvirkning på grågåsens trækmønstre. Tidligere fulgte grågæssene mere fastlagte trækruter. Om efteråret trak de fra deres yngleområder i Skandinavien og Nordeuropa til mildere områder i Vesteuropa, som Spanien og Frankrig. Forårstrækket førte dem tilbage til yngleområderne i nord.
Med de seneste års klimaændringer, herunder mildere vintre, har betydet at grågæssene har ændret deres trækruter. Flere og flere grågæs vælger at overvintre i Danmark og det øvrige Nordeuropa, hvor de før trak længere sydpå. Dette skyldes de mildere vintre, som gør det muligt for dem at finde føde og overleve i områder, der tidligere var for kolde.
Studier viser, at grågæssene nu i højere grad trækker til Vesteuropa og sydlige Skandinavien, mens færre gæs når de traditionelle overvintringsområder i Sydeuropa. Dette fænomen er også observeret hos andre fuglearter, hvilket understreger de omfattende effekter af klimaforandringer på fugletræk.
Grågåsen tilpasser sig
Grågåsen er et tydeligt eksempel på, hvordan klimaændringer påvirker dyrelivet og de økologiske systemer. Dens tilpasning til nye forhold og ændrede trækruter viser naturens evne til at tilpasse sig, men understreger også behovet for menneskelig indgriben og beskyttelse for at sikre bæredygtig udvikling af hensyn til landbrug, biodiversitet og muligheder for jagt og iagttagelser i en verden under forandring.
LÆS mere på netnatur.dk/GAASEJAGT