– Ude af proportioner, lyder det fra tysk minister, som betvivler effekten af det danske grænsehegn, der skal holde Danmark fri for vildsvin og afrikansk svinepest
Af Redaktionen
Af hensyn til naturbeskyttelse er det kritisk med et grænsehegn, da det vil afskære de sammenhængende naturområder på begge sider af den dansk tyske grænse.
Det mener Slesvig-Holstens miljøminister, Robert Habeck, som ifølge Flensborg Avis kritiserer den danske regerings planlagte grænsehegn for for at være “ude af proportioner.”
Vildsvinehegnet vil ifølge den tyske minister forstyrre det fredede naturområde Frøslev-Jardelunder Moor, som ligger ved grænsen til Danmark.
De nødvendige vandringsmønstre for dyrene, vil blive påvirket negativt, mener han.
Robert Habeck (De Grønne), kan heller ikke se fornuften i et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse.
– Virussen spreder sig først og fremmest gennem mennesker: via dyretransporter, jægere på rejse og inficerede levnedsmidler
Derfor er hegnet sammen med den planlagte udryddelse af vildsvinebestanden i Danmark ude af proportioner, har Robert Habeck tidligere oplyst i en pressemeddelelse.
Klik og læs mere om svinepest
Ifølge ministeren har han gjort sine synspunkter gældende overfor den danske Miljø– og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V)
Flensborg Avis oplyser desuden, at Det tyske forskningsinstitut for dyresundhed – Friedrich-LoefflerInstitut, vurderer, at det først og fremmest er mennesker, som spreder afrikansk svinepest. Menneskelig spredning kan et vildsvinehegn ikke modvirke.