Grævling: Danmarks helt egen panda

De udlånte pandaer spiller en stor rolle for landets diplomatiske relationer til Kina, hvorimod vores helt egen “panda” nemlig grævlingen, spiller en vigtig rolle for naturens mangfoldige relationer …

af Redaktionen

De fleste kender den kun fra rabatten … dræbt i trafikken under natjagt på alt spiseligt. Faktisk er det kun de færreste, der har mødt grævlingen.

Grævlingen er Danmarks helt egen ”panda” … Helt modsat Danmarks ægte kinesiske kæmpe-pandaer. De er kun til låns. De to pandaer i Københavns Zoo er nemlig en del af Kinas såkaldte pandadiplomati …

Grævlingen derimod er vores egen … Den kan ingen tage fra os, hvis vi skulle undlade at betale låne-afgiften til verdens næststørste økonomi.

Men hvor de kinesiske pandaer først og fremmest gavner vores politiske og økonomiske relationer til Kina, gavner vores egen panda først og fremmest dynamikken i den allestedsværende danske natur.

Grævlingen sætter nemlig sit helt eget aftryk på de områder, hvor den holder til. Aftryk som beriger biodiversiteten og skaber nye betingelser for liv og vækst i skov, mose og eng etc.

Om grævlingen ligefrem kan kaldes en diplomat i den danske natur, kan diskuteres, med visse ligheder er der dog.

I følge en af de mest officielle definitioner på diplomati lyder det:

“Til begrebet diplomati er knyttet forestillinger om fredelighed og samarbejde i modsætning til krig og konflikt. Diplomati er imidlertid et middel, som stater anvender i forsøg på at fremme egne interesser ved at påvirke eller presse andre stater.”

Grævlingen holder sig ikke tilbage for at fremme egne interesser. Men dens drive er også med til at skabe nye livsbetingelser i den danske flora og fauna …

Læs også: Grævlingen – nattens kratlusker

Det er næppe korrekt at kalde grævlingen for en bjørn, selv om ligheden kan være slående. Faktisk er den tættere beslægtet med de slanke og gesvindte mårdyr, som omfatter alt fra brud og lækat til skovmår og odder etc.

Den asiatiske kæmpe panda er en bjørn, selv om den bruger det meste af sit liv på at gnaske bambus fra morgen til aften. Vores grævling derimod er altid på farten selv om den sover det meste af vinteren væk …

Så snart mørket sænker sig, forlader grævlingen sit underjordiske kompleks for at søge føde …

Grævlingen kan virke som starthjælp til nyt liv

Den danske grævling kan have flere positive indvirkninger på biodiversiteten. Herunder eksempler på grævlinge-adfærd, der kan bidrage til den danske biodiversitet:

Skaber levesteder for andre arter: Grævlingens underjordiske huler, kan bidrage til bedre vilkår for andre jordlevende organismer som regnorme, insekter og små gnavere.

Påvirker vegetation: Ved at grave efter orme og insekter ændrer grævlingen vegetationen, hvilket kan fremme væksten af forskellige planter og dermed øge mangfoldigheden

Næringsstoffer: Grævlinger tilfører næringsstoffer til jorden gennem deres ekskrementer, hvilket kan forbedre vilkår for planter og andre organismer.

Prædation på skadedyr: Grævlingen æder ”skadedyr” som mus, insekter og snegle. Dermed kan grævlingen være med til at fremme naturlig spiring af nye træer og buske etc.

Spredning af frø: Grævlinger kan medvirke til at sprede frø, når de graver og flytter jord, hvilket kan fremme væksten af forskellige plantearter.

Habitatdannelse: Grævlingens underjordiske gangsystemer kan på sigt komme til at tjene som skjule- og ynglested for andre dyr som ræve og gravænder etc.

Selvom grævlinger har en række positive økologiske virkninger, kan deres aktiviteter også føre til konflikter med mennesker, især i landbrugsområder, hvor grævling siges at at have en forkærlighed for uhøstede havremarker …

Læs også: Bør jagt på grævling være lovligt?