Grævlingens udseende kan vist siges at være kendt af de fleste – men hvor meget ved du i grunden om grævlingen i øvrigt
Grævlingen – nattens kratlusker
Af Redaktionen
Grævlingen findes i det meste af landet med undtagelse af mindre øer samt store øer som Bornholm, Samsø og Anholt, Læsø og Rømø.
At grævlingen findes på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster skyldes udelukkende udsætninger i 1800-tallet, da arten uddøde på disse øer for mere end 5.000 år siden.
Grævlingens levevis
Grævlingen et nataktivt dyr og tilbringer derfor de fleste af døgnets lyse timer under jorden i en grævlingegrav. Den går ikke i vinterhi, men kan i perioder med meget sne forblive i grævlingegraven op til flere dage.
Grævlingen holder til i løv- og blandingsskov eller i krat, hvor den har sin grav. Grævlingen bruger de tilstødende åbne arealer, som marker, enge og lysninger, til at finde føde.
Om det er en ræve- eller grævlingegrav man kigger på, kan man forholdsvis let se. Grævlingen slæber masser af græs og vegetation ned i graven, som den bruger som liggeunderlag. Det gør ræven ikke. Derfor ligger der altid masser af plantemateriale uden for en grævlingegrav.
Alsidig føde
Kosten består blandt andet af larver, biller, smågnavere, padder, korn, bær, regnorme og frugter.
Synet er ikke grævlingens stærke side. Den er meget nærsynet, og ser desuden kun sort/hvidt. Til gengæld har den en formidabel lugtesans.
Som andre mårdyr har grævlingen en kirtel ved haleroden, der indeholder et sekret, som den bruger til at markere sit territorium med. Den markerer også sin artsfæller med denne, så den kan genkende dem på lugten.
Da grævlingen har forlænget drægtighed (i lighed med råvildt), kan parring finde sted fra marts og frem til december. Ungerne fødes normalt fra midten af januar til marts og grævlinger får i gennemsnit 2 unger per kuld. Først efter 2 måneder bevæger ungerne sig ud af graven.
Vores næststørste rovdyr
Den øgede fragmentering af landskabet begrænser grævlingens færden og trafikdrab er den hyppigste dødsårsag i den danske bestand.
Grævlingen blev fredet i Danmark den 1. april 1994, og har været fredet siden.
I maj 2014 blev dette klip af en grævling optaget på Amager – det er den første grævling, der er set her i nyere tid.
I gamle dage, når jægere skulle på jagt efter grævling, hed det sig, at man skulle fylde støvlerne op med koks, for hvis grævlingen bed, så blev den ved at bide, til den kunne høre knoglerne knase.
Kilde: Miljøstyrelsen
Se også DR´udsendelse om grævling
