En fransk kvinde, gravid i sjette måned, er fundet dræbt med flere hundebid i ansigtet. Kendt skuespiller forlanger nu jagt med hunde suspenderet
En 29-årig fransk kvinde er fundet dræbt i en skov cirka 80 km nord for Paris. Kvinden var gravid i sjette måned og blev fundet med flere hundebid i ansigtet, på armene og på overkroppen. Kvinden havde forinden og på mobiltelefon alarmeret sin kæreste om en stor gruppe truende hunde, og nu rettes fokus mod de jagthunde, som deltog i en stor jagt i området
Af Redaktionen
En 29-årig kvinde gik lørdag tur med sine hunde i Retz-skoven nordøst for Paris. Undervejs blev hun nervøs og ringede til sin kæreste, da hun følte sig utryg ved en stor gruppe hunde.
Hun fortalte kæresten af de virkede aggressive, og at hun frygtede de ville angribe hende.
Kæresten opsøgte straks kvinden, men da han var fremme fandt han hende dræbt af hundebid. Det skriver BBC.
Ifølge lokale medier deltog der en stor gruppe hunde i en stor hjortejagt i skoven. Men én af jægerne hævder, at det tragiske uheld ikke har nogen forbindelse til de hunde, som deltog i jagten.
Den udlægning er politiet dog ikke helt sikre på holder vand.
Derfor er der i følge BBC taget DNA-test af de 93 deltagende hunde. Dermed håber man at kunne afgøre, hvilke hunde der har bidt kvinden. Fem af den gravide kvindes egne hunde er også blevet testet.
Jagt med hunde kræves suspenderet
En obduktion har allerede vist, at kvinden døde af massivt blodtab efter bid i ansigtet, på armene og på overkroppen, men at flere af biddene er indtruffet efter kvindens død.
Den tragiske hændelse får flere dyrevelfærdsorganisationer til at råbe vagt ved gevær.
![]() |
Kvinde dræbt af ulv … eller hund |
Skuespilleren Brigitte Bardot, der er præsident for dyrevelfærdsorganisationen La Fondation Brigitte Bardot (FBB) opfordrer de franske myndigheder til straks at suspendere “al tilladelse til jagt i denne sæson”.
Dette forslag er ikke faldet i god jord hos jægerne, der mener, at dette vil være udtryk for forhastede konklusioner.
Den franske jagtorganisation mener ikke det i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at jagthundene som deltog i jagten i området, har noget med kvindens død at gøre.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 136)