Netnatur udgiver digital bog om stærke trofæer nedlagt af danske jægere og har du nedlagt en god buk eller hjort, kan du fremsende ønske om optagelse til info@netnatur.dk
Trofæopmåling – Har du skudt en god buk?
Af Redaktionen
Alt er relativt. En stærk buk eller hjort i et område, er middelmådig i et andet. Der er i almindelig stor forskel på hvordan opsats og gevir udvikler sig i de enkelte områder.
I sandede klitterræner er der længere mellem medaljebukkene end der er i frodige ådale etc.
Derfor vil Top 10 samle danskernes stærkeste jagttrofæer i velorganiserede kategorier, som giver de enkelte trofæer respekt.
Region for region og land for land.
Denne indeling skaber opmærksomhed omkring de bukke, der er stærke for området, men måske ikke stærke nok for landet som helhed, når formålet er at få de for området stærke bukke, hjorte eller ræve frem i lyset.
Så har du nedlagt en eller flere stærke bukke eller hjorte, som du har fået opmålt efter regler formuleret af CIC så tøv ikke.
Send en info om trofæopmålingen til info@netnatur.dk – gerne vedlagt foto af bukken eller hjorten eller af opsatsen/geviret.
Men husk: Ikke kun bukke optræder på listen.
Også stærke kronhjorte, dåhjorte, sikahjorte er indelt i den velorganiserede TOP 10 oversigt. Desuden optræder ræv og muflon i udgivelsen.
Bogen vil blive opdateret løbende og ses herunder …