Hegn spærrer for vildts vandringer … men udvikling og anvendelse af nye metoder kan løsne op på konflikten mellem hegn og vildtets frie bevægelse
Af Henning Kørvel
Hegn spærrer for vildts vandringer
Hegn, som farmere satte op i forrige århundrede for at kunne holde deres husdyr inde på den enkelte ejendom, er problematiske for pronghorn antiloper, mule deer og wapiti, når de ønsker nye græsgange, eller de om vinteren ikke kan færdes i sommerområdet på grund af høj sne. Det er imidlertid vanskeligt at identificere de gamle hegn, men to biologer har fundet en metode, hvor de søger efter hegnene på luftfotos, og resultatet tegner lovende. Desuden er nogle gamle hegn udskiftet med moderne vildtvenlige hegn, som pronghorn kan krybe under, og wapiti springe hen over.
Tekst: Henning Kørvel
I det vestlige USA findes der omkring en million kilometer gammelt hegn, hvilket er tilstrækkeligt til, at det kan nå op til månen og tilbage til jorden igen.
Hegnene, der både er med og uden pigtråd, blev sat op i forrige århundrede for husdyr, men ifølge Conservation Frontline mener miljøforkæmpere, at de vil kunne forhindre vildts vandringer, når de enten mangler føde, eller de vil undgå dyb sne.
De vildtarter, der tales om, er wapiti, mule deer og pronghorn antiloper.
Wenjing Xu og Zhongqi Miao fra Senkenberg Biodiverrsity and Climate Research Centre har identificeret hegnene fra fly i det sydvestlige Wyoming.
Ved at tjekke hegnsestimaterne med data fra feltundersøgelser på stedet fandt de ud af, ”at edbsystemet nøjagtigt kunne identificere omkring 70% af hegnene”, rapporterede de på Ecological Society of America-Konferencen i Long Beach i Californien.
De to eksperter planlægger desuden at udvide deres metoder til at bruge satellitfotos, hvilket kan åbne muligheden for at kunne identificere hegn andre steder i verden.
”Hegn spiller en stor rolle for, hvordan dyr bevæger sig og miljøets sundhed, og i øjeblikket er det virkelig vanskeligt at få gode data om, hvad der sker med disse”, siger Ben Koger, der er økolog og datalog ved University of Wyoming, som også bruger luftfotos i sin forskning, men ikke er involveret i projektet i Wyoming.
Hegn har længe været et problem for dyreliv over hele verden, der migrerer for at finde det bedste levested. En nylig undersøgelse understregede dette.
Western EcoSystems Technology-biolog, Halle Sawyer har således sin viden fra mærkning af 45 pronghorn med radiohalsbånd for at kunne følge deres bevægelser på en strækning af højsletter i Wyoming, der kaldes for ”den røde ørken”.
Efter måneder med dyb våd sne, stærk vind og lave temperaturer døde halvdelen af de halsbåndsmærkede individer sammen med hundredvis af andre dyr fra den samme bestand.
Dataene viste, at dyrene havde forsøgt at flygte fra de barske vinterforhold, men for kun at støde ind i hegn og en motorvej. Et enkelt dyr havde vandret langt over 400 kilometer, men formåede ifølge Sawyer aldrig at komme længere end 50 kilometer fra, hvor det havde startet vandringen.
Et område med mange huller
I nogle områder er vildtforvaltere og bevaringsgrupper begyndt at fjerne gamle hegn eller erstatte dem med vildtvenlige hegn, der er lettere for arter som pronghorn at kravle under, og for wapiti at hoppe over.
Erfaringen viser, at fordi pronghorn kraftigt undgik hegn, kunne fjernelse af barriererne øge adgangen til foder af høj kvalitet til dyrene med op til 38% på tværs af både offentlige og privatejede arealer.
Det kan dog være svært systematisk at fjerne eller udskifte gamle hegn, når man ikke konkret ved, hvor de findes.
”Offentlige myndigheder har optegnelser for nogle steder, og andre ikke”, siger Wenjing Xu.
For at få en bedre model til identificering af hegn i enorme områder slog hun sig sammen med Zhongqi Miao.
Indtil videre har de fokuseret på fotos taget fra fly, der har en opløsning ned til 60 centimeter pr. pixel. Miaos trænede deep-learning-model til at lede efter hegn i hver pixel fra kollegaens arbejde i Wyoming er gode.
Miao betegner resultaterne som ”virkelig lovende”, men anerkender tillige begrænsninger, hvor modellen har forvekslet veje med hegn
Halle Sawyer, der tidligere har arbejdet sammen med de to biologer, fører sig også håbefuld. Men han ville ønske, at metoden kunne give mere detaljerede oplysninger om hegnene.
”At forstå hegnenes typer og højde ville give os mulighed for at afgøre, om de er et problem for storvildt. Miao siger, at satellitfotos kan bruges til at skelne imellem større hegnstyper af træ versus ståltråd, men måske ikke er i stand til at vise nok detaljer til at skelne imellem vævet ståltråd eller pigtråd”, siger Halle Sawyer.
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker.
Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhold