Den igangværende forsøgsordning, som tillader buejagt på de tre store hjortearter, er i august 2021 blevet forlænget med ét år frem til 31. august 2022
Af Miljøstyrelsen
Buejægerne får endnu et år til at gøre erfaringer med bue og pil på hjortejagten. Forsøget, som blev indledt i 2017, bliver nu forlænget med yderligere ét år frem til den 31. august 2022.
Miljøstyrelsen har i forsøgets først tre jagtår modtaget 140 indberetning om 140 nedlagte hjorte (stykker hjortevildt red.) fra jægere, som har jaget med bue og pil.
Nye buejægere kan komme med i forsøgets ekstra år, men for at deltage skal man have en påtegning på jagttegnet om, at man har lov til at gå på buejagt.
Buejægerne er også forpligtede til at indberette en række informationer om det nedlagte vildt, så Miljøstyrelsen har mulighed for at evaluere forsøget.
I løbet af jagtåret 2021/22 gennemfører styrelsen en evaluering og supplerende undersøgelser i samarbejde med DCE, Aarhus Universitet.