Kapitel 3 i vildtforvaltningsloven forklarer hvem der må jage – og hvor
Hvem ejer egentlig jagtretten i Danmark?
Af Netnatur
Jagtretten i Danmark virker umiddelbart enkel: Ejeren af jorden har retten til jagten. Men kapitel 3 i vildtforvaltningsloven viser, at reglerne i virkeligheden er langt mere detaljerede og omfatter alt fra små jordlodder og fiskeriterritorier til skudafstande og retten til anskudt vildt.
For mange jægere og lodsejere virker reglerne om jagtret måske selvfølgelige. Men kapitel 3 i vildtforvaltningsloven viser, hvor omfattende og detaljeret lovgivningen omkring jagtretten i Danmark faktisk er.
Her reguleres blandt andet hvem der må jage på en ejendom, hvor tæt man må skyde på bygninger, hvordan jagt på små arealer håndteres, og hvad der sker, hvis anskudt vildt falder ind på naboens jord.
Samtidig viser reglerne, at jagtretten i Danmark grundlæggende er tæt knyttet til ejendomsretten.
Jagtretten følger som udgangspunkt jorden
Lovens hovedregel er klar: Jagtretten tilkommer ejeren af ejendommen.
Det betyder, at man som udgangspunkt ikke må jage på andres arealer uden samtykke fra den jagtberettigede. Dermed bliver jagt ikke blot et spørgsmål om jagttegn og regler om våben, men også om ejendomsret og adgang.
Kapitlet understreger samtidig, at der fortsat findes historiske undtagelser, hvor jagtretten kan tilhøre andre end lodsejeren på baggrund af ældre regler.
Også fiskeriterritoriet er omfattet
Et særligt element i reglerne er jagtretten på fiskeriterritoriet.
Enhver med fast bopæl i Danmark har som udgangspunkt ret til at drive ikke-erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet fra højeste daglige vandstandslinje.
Her viser loven samtidig påvirkningen fra EU-reglerne, da personer omfattet af EU’s og EØS’ regler om fri bevægelighed i visse tilfælde også kan opnå tilsvarende rettigheder.
Jagt fra vej og sti er forbudt
Kapitel 3 fastslår også, at der ikke må drives jagt på eller fra offentlig vej eller sti.
Dog giver loven mulighed for at hente beskudt vildt, hvis det falder på en tilgrænsende offentlig vej efter skud afgivet på egen jagtgrund.
Bestemmelserne skal blandt andet mindske risikoen for farlige situationer og konflikter mellem jægere og offentligheden.
Små arealer giver særlige begrænsninger
Et af kapitlets mest detaljerede områder handler om jagt på små arealer.
Der må som udgangspunkt ikke drives jagt på sammenhængende arealer under 1 hektar. På arealer under 5 hektar er det kun ejeren og dennes husstand, der må drive jagt.
 |
|
Reglerne viser tydeligt ønsket om at undgå meget intensiv eller fragmenteret jagt på små jordlodder.
Samtidig åbner loven mulighed for samarbejdsaftaler mellem naboarealer, så mindre arealer kan indgå i større samlede jagtområder.
Ansksudt vildt tilhører ikke nødvendigvis skytten
Et område som ofte giver anledning til diskussion blandt jægere er reglerne om anskudt vildt.
Hvis et dyr beskydes på egen jagtgrund, men falder på naboens jord, må skytten ikke blot hente og tilegne sig vildtet uden videre. Ejeren eller den jagtberettigede skal først underrettes.
Reglen understreger igen, hvor stærkt jagtretten er knyttet til den konkrete ejendom.
Afstandskrav skal beskytte naboer og beboelse
Loven indeholder også konkrete afstandskrav under jagt.
Der må ikke afgives skud inden for 50 meter fra beboelsesbygninger uden samtykke fra beboeren.
På fiskeriterritoriet gælder desuden særlige afstandskrav til sommerhusområder og byzoner.
Bestemmelserne afspejler hensynet til både sikkerhed og naboers tryghed.
Jagtretten kan udlejes – men ikke sælges fra jorden
Kapitlet slår også fast, at jagtretten ikke permanent må adskilles fra ejendommen.
Ejeren kan dog overdrage jagtretten til andre i op til 30 år ad gangen. Dermed sikrer loven fortsat en tæt kobling mellem ejerskab og jagtret, selv om jagten ofte udlejes i praksis.
Kapitel 3 i korte træk
Kapitlet regulerer blandt andet:
• Hvem der har jagtret
• Jagt på fiskeriterritoriet
• Jagt fra vej og sti
• Regler for små arealer
• Håndtering af anskudt vildt
• Afstandskrav ved skud
• Udlejning og overdragelse af jagtret
• Historiske rettigheder og afløsning af jagtret
Kapitel 3 – jagtretten
Kapitel 3
Jagtretten
§ 13. Ingen må jage, hvor den pågældende ikke har jagtret, medmindre den jagtberettigedes samtykke foreligger.
§ 14. Jagtretten på en ejendom tilkommer ejendommens ejer.
Stk. 2. På ferske vande, der ikke er undergivet særlig ejendomsret, tilkommer jagtretten ejerne af de tilstødende ejendomme, således at en ejer har jagtret på den del af vandet, der ligger nærmere den pågældendes ejendom end nogen anden ejendom.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, jagtretten i medfør af de hidtil gældende regler tilkommer andre.
§ 15. Enhver med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikkeerhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet som fastlagt ved lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Jagtretten gælder fra højeste daglige vandstandslinje.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis jagten fra ældre tid tilkommer den eller de jagtberettigede på de tilgrænsende landarealer.
Stk. 3. Betingelsen i stk. 1 om fast bopæl her i landet gælder ikke for personer, som er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs og EØS’s regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, og som derved har opnået en nærmere tilknytning til landet.
§ 16. Der må ikke drives jagt på eller fra offentlig vej eller sti.
Stk. 2. Det er dog tilladt at tilegne sig vildt, der er beskudt på egen jagtgrund, når det falder på tilgrænsende offentlig vej eller sti.
§ 17. Den, der har beskudt vildt på sin egen jagtgrund, må ikke tilegne sig vildtet, når det falder på en anden persons jagtgrund. Ejeren eller den jagtberettigede skal snarest muligt underrettes om vildtet.
§ 18. Der må ikke drives jagt på eller fra et sammenhængende areal, der er mindre end 1 ha. Et areal anses for sammenhængende, uanset at det gennemskæres af vej eller jernbane, når disse lovligt kan krydses til fods.
Stk. 2. Kun ejendommens ejer og dennes husstand må drive jagt på eller fra et sammenhængende areal, jf. stk. 1, 2. pkt., der er mindre end 5 ha. Hvis jagtretten er overdraget sammen med brugsretten til ejendommen, må jagten kun drives af den, der har brugsretten, og dennes husstand.
Stk. 3. Begrænsningerne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis der er indgået aftale om, at jagten på arealet udøves sammen med jagten på tilgrænsende arealer, således at det samlede areal overstiger de nævnte arealgrænser.
§ 19. Der må ikke under jagt afgives skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, medmindre der foreligger samtykke fra beboeren.
§ 20. Grundejerens jagtret må ikke afhændes særskilt eller på anden måde varigt adskilles fra ejendomsretten.
Stk. 2. Ejeren kan dog overdrage jagtretten til andre for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige 30 år ad gangen.
§ 21. Hvis jagtretten i medfør af de hidtil gældende regler tilkommer en anden end ejendommens ejer, kan ejeren kræve jagtretten afløst ved betaling af et beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af jagtlejen på afløsningstidspunktet.
