Hvem skal betale?

Skader på mark og skov spiller en meget stor rolle i debatten om fremtidens kronvildtforvaltning. I 2008 gennemførte Netnatur.dk en undersøgelse. Hvem skal egentlig betale for de mange dyr, spurgte vi om.

Af Redaktionen

Der skal være flere krondyr i Danmark. Det var der mange der mente tilbage i 2008.

Men hvem skal betale for de markskader, som dyrene forvolder? Skal det være landbruget, skovbruget, staten eller jægerne via jagttegnsmidlerne

Det spurgte vi vores brugere om i 2008 og svarene fordelte sig dengang som nedenstående:

57,6% mente, at det berørte landbrug må tage det sure med det søde (jagtleje).

26,4% mente, at staten må betale for de skader, som kronvildtet forvolder.

8,4% mente, at jægerne via jagttegnsmidlerne må finansiere kronvildtets skader,

7,6% mente, at skovejerne må betale for skader “skovens vildt” påfører landbruget.

Jægerne var altså i 2008 ikke indstillet på, at jagttegnsmidlerne skulle bruges til at yde landmændene erstatning, når årets høst går til kronvildtfoder.

Baggrunden for den lille undersøgelse var artikler, som blev skrevet om landmænd, der hvert år måtte betale 100.000 kroner og mere i tabt indtægt pga af kronvildt.

For god orden skyld nævnes, at undersøgelsen gennemført på Netnatur.dk i sagens natur skal tages med forbehold. Den er næppe repræsentativ for samtlige danske jagttegnsløseres holdning til, hvem der skal betale, når kronvildtet skal bespises.

Desuden kan holdningen i dag være en helt anden blandt de danske jægere. Bestanden af kronvildt er i mellemtiden vokset og mange jægere har fået deres holdninger udfordret under de sidste mange måneders heftige skriverier og debat om fremtidens kronvildtforvaltning.

Læs også:

Skovejere må grine en vis legemsdel i laser

Afgrødebeskyttelse i form af elektriske hegn var desuden et langt mindre udbredt fænomen i 2008 end det er i 2016. Også dette vil i dag indgå i jægernes betragtningen, hvis de i dag blev bedt om at svare på hvem der egentlig skal betale for den voksende bestand af kronvildt.