Den verdensberømte hvide elgtyr ved Munkedal er stadig i live og nyeste billeder tyder på, at den måske allerede er på retur …
Af Redaktionen
Den hvide elg, der har hjemmeområde i et trafikeret kommunalt område nær Munkedal i Sverige, er efterhånden ved at være en ældre herre.
Naturfotografen Ingemar Pettersson, der har fulgt elgen de sidste år, vurderer, at den nu er ni år gammel. En ganske høj alder for en elg, der i reglen lever livet udsat, når den færdes i områder med trafik og jagt.
Klik og se billedet: Verdensberømt hvid elgtyr
Jægere og grundejere i området har dog besluttet at frede den hvide elgtyr, og det betyder, at den har chance for at blive endnu ældre. Fotografen oplyser til Bohusläningen.se, at elge kan blive 15-20 år gamle.
Indtil videre er der ikke set hvidt afkom efter den efterhånden verdensberømte elgtyr, men generne findes i området og før eller siden vil der atter optræde en hvid elg omkring Munkedal.
LÆS MERE:






