Hvorfor blev lyddæmperen tilladt til jagt i Danmark

I mange år var lyddæmpere forbudt til jagt i Danmark. Men i 2014 blev forbuddet ophævet, men hvorfor blev lyddæmperen tilladt til jagt og regulering tilladt

Hvorfor blev lyddæmperen tilladt til jagt i Danmark

Af Redaktionen

I dag er lyddæmperen blevet et helt almindeligt syn på danske jagtrifler. For mange riffeljægere er den nærmest blevet en naturlig del af udstyret, og nye rifler leveres ofte med gevind på piben, så en lyddæmper kan monteres.

Sådan har det ikke altid været.

Indtil 2014 var der et egentligt forbud mod at anvende lyddæmpere til jagt og regulering i Danmark. Det ændrede sig med en ny bekendtgørelse om de våben og den ammunition, der måtte anvendes til jagt.

Den nye bekendtgørelse blev underskrevet den 7. maj 2014 og trådte i kraft den 13. maj. Det tidligere jagtlige forbud mod lyddæmpere var dermed væk. (Retsinformation)

Jægerforbundet pressede på

Danmarks Jægerforbund havde forinden arbejdet for at få ændret reglerne.

Allerede i forbindelse med en høring i 2012 gjorde Jægerforbundet gældende, at det daværende forbud var totalt, og at der efter forbundets opfattelse ikke fandtes tekniske argumenter, som kunne begrunde, at det skulle fastholdes.

Forbundet pegede i stedet på en række fordele ved lyddæmpere.

Støjgenerne omkring riffelskydning kunne reduceres. Jægerens hørelse kunne beskyttes bedre, og samtidig mente Jægerforbundet, at en lyddæmper kunne bidrage til mere præcis skydning og dermed potentielt færre anskydninger.

Det sidste hænger blandt andet sammen med, at en lyddæmper normalt reducerer både mundingsknald og oplevet rekyl. Riflen bliver ikke nødvendigvis mere præcis i sig selv, men skytten kan opleve skuddet som mere behageligt og kontrollerbart.

Riflen bliver ikke lydløs

Et centralt argument i debatten var samtidig, at betegnelsen lyddæmper let kan give et forkert billede af, hvad udstyret faktisk gør. En jagtriffel bliver ikke lydløs.

Almindelig jagtammunition affyres som hovedregel med en projektilhastighed over lydens hastighed. Derfor opstår der fortsat et karakteristisk overlydssmæld, når projektilet bevæger sig gennem luften.

Danmarks Jægerforbund fremhævede netop dette i sit høringssvar og argumenterede dermed imod forestillingen om, at lyddæmpere ville gøre det muligt at drive nærmest lydløs riffeljagt.

Lyddæmperens vigtigste funktion er at reducere det kraftige tryk og mundingsknald, der opstår, når krudtgasserne forlader løbet.

Det kan være en ganske betydelig forskel for både skytten og omgivelserne – men et almindeligt riffelskud med lyddæmper er stadig tydeligt hørbart.

Hørelsen blev et vigtigt argument

Et af de tungeste argumenter for at ændre reglerne var beskyttelsen af hørelsen.

Et riffelskud giver en ekstremt kort, men meget kraftig støjbelastning. Netop impulstøj kan være skadeligt for hørelsen, og jægere og andre, der gennem mange år udsættes for skudstøj, risikerer permanente høreskader.

Her opstod et paradoks i den danske lovgivning.

På arbejdsmarkedet var princippet, at støj så vidt muligt skulle bekæmpes ved kilden. Men mennesker, der arbejdsmæssigt anvendte rifler til eksempelvis regulering, havde ikke uden videre mulighed for at anvende et af de mest oplagte redskaber til at reducere støjen ved selve våbnet.

Jægerforbundet henviste direkte til EU’s støjdirektiv og til en udtalelse fra Arbejdstilsynet fra 2009. Forbundet argumenterede for, at personer, der havde jagt eller regulering som arbejde, burde have mulighed for at dæmpe støjen ved kilden.

Dermed blev diskussionen om lyddæmpere ikke længere alene et spørgsmål om våbenlovgivning og jagttradition. Den blev også et spørgsmål om arbejdsmiljø og sundhed.

Mindre støj i omgivelserne

Der var også et andet hensyn. Danmark er et tæt befolket land, og jagt foregår mange steder forholdsvis tæt på boliger, veje og rekreative områder.

Selv om et riffelskud med lyddæmper fortsat kan høres, reduceres støjbelastningen omkring skudstedet.

Det kan især have betydning på skydebaner og ved reguleringsopgaver, hvor der afgives mange skud, men også ved almindelig jagt kan forskellen være mærkbar for naboer og andre mennesker i området.

Argumentet var derfor ikke, at jagten skulle gøres lydløs, men at unødvendig støj kunne reduceres.

Sagen kom officielt i høring

I december 2013 sendte Naturstyrelsen et forslag til ændring af bekendtgørelsen om våben og ammunition til jagt i offentlig høring.

Her stod ophævelsen af forbuddet mod lyddæmpere direkte på dagsordenen. Høringen omfattede også andre våbentekniske spørgsmål, men lyddæmperen var et af de centrale punkter. (hoeringsportalen.dk)

Den 7. maj 2014 blev bekendtgørelse nr. 444 udstedt, og den trådte i kraft den 13. maj 2014. I modsætning til den tidligere bekendtgørelse indeholdt den nye ikke længere bestemmelsen, som forbød anvendelse af lyddæmpere til jagt. (Retsinformation)

Fra mistænkeligt udstyr til standard på jagtriflen

Udviklingen siden 2014 har været markant. Hvor lyddæmperen tidligere kunne være omgærdet af forestillinger om krybskytteri og næsten lydløse våben, er den i dag blevet almindeligt jagtudstyr.

Det skyldes ikke mindst den praktiske erfaring. En lyddæmper kan reducere støjen ved skuddet, mindske den oplevede rekyl og gøre skydningen mere behagelig. Samtidig reduceres mundingsknaldet for mennesker i nærheden.

Den gør derimod ikke riflen lydløs.

Det var netop en del af argumentationen, da de danske regler blev ændret.

Danske jægere, der rejste til eksempelvis England for at jage muntjac og andet vildt, kunne møde en helt anden tilgang til lyddæmperen. Her blev dæmperen ikke nødvendigvis betragtet som mistænkeligt udstyr, men som et praktisk hjælpemiddel, der kunne reducere både støj og rekyl. Dermed blev spørgsmålet stadig vanskeligere at komme uden om: Hvis jægere kunne anvende lyddæmpere forsvarligt i England, hvorfor skulle danske jægere så ikke kunne gøre det samme?

Efter mange års forbud ændrede myndighederne kurs, og i 2014 blev det jagtlige forbud fjernet. Det skete efter en debat, hvor hensynet til hørelse, arbejdsmiljø, støjgener og mere kontrolleret skydning kom til at veje tungere end argumenterne for at fastholde det gamle forbud.

I dag kan udviklingen aflæses direkte på de danske jagtrifler.

Lyddæmperen gik på få år fra at være forbudt jagtudstyr til for mange riffeljægere at være en næsten selvfølgelig del af udrustningen.