Kenya vil øge bestanden af den kritisk truede bjergbongo med 50 procent inden 2030. Det langsigtede mål er 750 dyr i en selvbærende vild bestand i 2075
Kenya vil føre bjergbongoen tilbage til naturen – men vejen til 750 dyr er lang
Af Redaktionen
Bjergbongoen findes kun i Kenyas bjergskove. En ny national plan skal sikre flere dyr gennem avl og genudsætning, men dens succes afhænger også af sikre skove og opbakning fra mennesker, der bor omkring dem.
Den stribede bjergbongo er en af Afrikas mest sjældne antiloper. Den lever skjult i Kenyas bjergskove, og arbejdet med at redde den har en tidshorisont, der rækker langt ud over ny handlingsplan.
Kenya lancerede planen den 23. september. Den omfatter avl, genudsætning, genetisk forvaltning, sygdomskontrol og overvågning. Budgettet er anslået til omkring 3,5 millioner dollar over fem år. Målet er ifølge IUCN’s omtale af planen at øge den nationale bestand med 50 procent inden 2030.
Avl skal føre til liv i skoven
Flere bongoer i et avlsprogram kan mindske risikoen for, at underarten forsvinder. Men en voksende bestand i menneskers varetægt er kun en del af løsningen. Dyr, der skal tilbage til naturen, må kunne overleve og få unger i skoven.
Derfor er genetisk variation og sygdomsforebyggelse vigtige i arbejdet. Det samme er overvågning efter genudsætning: Den skal vise, om dyrene faktisk etablerer sig, og hvilke problemer der opstår undervejs.
Netnatur har tidligere beskrevet bongoens kendetegn og de to underarter. Den nye kenyanske plan gælder bjergbongoen, som kun findes vildt i Kenya.
Beskyttelse af skovene er afgørende
Et avlsprogram kan levere dyr til genudsætning, men det kan ikke erstatte et sikkert levested. Hvis bongoerne skal danne en selvbærende bestand, må deres skove fortsat give dem føde, skjul og mulighed for at formere sig.
Bjergskovene har også betydning for mennesker. De bidrager blandt andet til vandforsyning og landbrug, mens naturturisme kan skabe lokal indkomst. Kenya vil derfor inddrage lokalsamfundene i indsatsen. Spørgsmålet er, om beskyttelsen af skoven også kommer til at give dem mærkbare fordele.
Sammenhængen mellem naturbevarelse og lokal økonomi går igen i andre af Netnaturs historier fra Afrika, blandt andet i artiklen om Namibias store naturprojekt. Den kenyanske plan skal finde sin egen vej til at skabe den sammenhæng omkring bjergskovene.
Målet i 2075 er den svære prøve
En stigning på 50 procent frem mod 2030 vil være et vigtigt resultat. Det langsigtede mål stiller et større krav: I 2075 skal 750 bjergbongoer leve i en vild bestand, der kan klare sig selv.
Planen skal evalueres undervejs. Det giver mulighed for at måle, om flere dyr lever i sikre områder, om genudsætningerne virker, og om bestanden bevæger sig mod at kunne vokse uden fortsat tilførsel fra avl. Først da kan Kenya vide, om bjergbongoen for alvor er på vej tilbage.
Striber i underskovens skygge
Bongoen er en stor skovantilope med rødbrun pels og lyse, lodrette striber. I tæt vegetation bryder striberne dyrets omrids, så det er vanskeligt at få øje på mellem stammer og skygger. Både hanner og hunner har horn. Den sky levevis gør bongoen til et dyr, som selv folk med kendskab til dens levesteder sjældent får at se. Det er en helt anden naturoplevelse end de åbne landskaber, mange forbinder med en jagtrejse til Afrika.
