Hvornår skydes kronhjortene?
Af Redaktionen
Hvornår nedlægges kronhjortene?
Det kan man få en idé om ved at se nærmere på Vildtudbytte-statistikken udarbejdet og udgivet af DCE, Aarhus Universitetet.
Heraf fremgår det, at omkring af 41% af hjorte over to år falder i sæsonens første måned. Den resterende del af udbyttet fordeler sig over de øvrige måneder frem mod årsskiftet … mere end to ud af tre hjorte nedlægges i de to første måneder af sæsonen. (67%)
Det kan ses i model nederst i denne artikel.
Uanset hvornår en jagtsæson begynder, må det antages, at jagttrykket er størst i begyndelsen af sæsonen. Dette kan naturligvis påvirke udbytteoversigten.
Det er dog ikke alle områder i Danmark, der tillader jagt på hjort i september. I Nordjylland og på Sjælland indledes jagten første senere på sæsonen. Den særligt interesserede bør derfor se på hvordan fordelingen er i de forskellige områder …
Læs mere på netnatur.dk/HJORTEJAGT

Den succesrige sæson-start ser dog ikke umiddelbart ud til at slå igennem på samme måde, når der ses på områder, der først tillader jagt, når brunsten er ved at klinge af. Det ser ikke ud til på samme måde at afsløre sig i udbyttet.
F.eks. nedlægges der for landet som helhed lige så mange hjorte i oktober, som der gør i november. Her skal det dog nævnes, at oktobersæsonen kun er halv så lang som novembers jagttid. Men selv om oktober og november lægges sammen overgår de ikke det samlede udbytte for september.
Vildtudbytte statistikken udarbejdet af DCE, Århus Universitet viser at der aldrig tidligere tidligere er nedlagt så meget kronvildt som der går på nuværende tidspunkt
Årsagen til at der falder så mange hjorte i september, som tilfældet er, skal efter alt at dømme forklares med at hjortene på dette tidspunkt er i brunst.
Dette gør dem af flere forskellige årsager nemmere at nedlægge de hormonpåvirkede hjorte. Desuden er hind og kalv fredet i samme periode.
Det kan naturligvis diskuteres om den såkaldte udvidede vildtudbytte-statistik er retvisende. Den er alene baseret på de informationer, som en del af jægerne har indsendt som supplerende oplysninger til deres jagtaktiviteter.
Det samlede udbytte af krondyr har aldrig været højere … I alt er der indberettet over 10.000 dyr til vildtudbytte statistikken. Det bør ses i forhold til at råvildt udviser modsatte tendens.

Læs mere på netnatur.dk/HJORTEJAGT










