Rapport hævder, at der er 40 gange mere kobber i gylle, end der må være i spildevandsslam
Af Redaktionen
– Vi har i Danmark formentlig den største forurening med kobber, konkluderer rapport, som taler for kontrol med landbrugsslam i lighed med den kontrol der udføres i andre industrier
Har svineproduktionens store forbrug af kobber en aktie i råvildtsygen? Det spørgsmål stiller en række forskere og jægere sig selv i disse dage. I en rapport har dyrlæge Hanne Koplev igen sat fokus på udledningen af tungmetallet kobber. Hanne Koplev står ikke alene med sine observationer.
I januar 2013 kunne man læse en artikel af biolog ved Aarhus Universitet Søren Wium-Andersen.
Der advares kraftigt i artiklen mod landbrugets brug af kobber som tilsætning i foderet, som er på over 500 ton om året.
Når man tænker på, at tungmetallet har en halveringstid på mellem 500 og 1.000 år, og at det høje kobberforbrug har stået på i årtier, er det ikke underligt, at bekymrede eksperter råber vagt ved gevær endnu en gang. At kobber i naturen udgør en risici er der nemlig ikke noget nyt i.
Allerede i 1996 fastslog DMU, at “man skulle være påpasselig med anvendelsen af kobber på landbrugsjorden”, på grund af faren for ophobning på længere sigt.
I 2003 kom EU med krav om at nedsætte indholdet af kobber i dyrefoder. Dette krav har Dansk Landbrug siddet overhørig, til trods for at regeringen har optaget en lang række kobberforbindelser på listen over uønskede stoffer, der enten skal udfases eller erstattes med andet, der ikke belaster miljøet.
Kobber tilsættes svinefoder for at forhindre, at smågrise får diarré. Og samtidig virker det som en slags vækstfremmer. Svin er ikke følsomme over for kobber, og hovedparten af kobberet passerer igennem dyrene og udledes således i gyllen, som efterfølgende spredes på markerne.
I Danmark har landbruget ingen regler for, hvor meget tungmetal man må tilføre jorden. Vi har kun grænser for kvælstof og fosfor pr. hektar. Hvordan det høje indhold af kobber påvirker naturens mangfoldighed mangler der indsigt i. Danske forskere har f.eks. ikke været i stand til at rejse forskermidler til at undersøge konsekvenserne tilstrækkeligt. F.eks. hvordan kobber påvirker råvildtsygen, der startede på Fyn, hvor den reducerede bestanden markant.
Især bedrifter med smågriseproduktion er i forskernes søgelys, da den kobberbelastede gylle typisk tilføres i bedriftens lokalområde.
Det hævdes at der er 40 gange mere kobber i gylle, end der er spildevandsslam.
