Hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, må mange af verdens isbjørne forbedrede sig på langvarige sulteperioder og højere dødelighed blandt unger, viser ny forskning …
Af WWF
For nylig viste en rapport, at isbjørnebestanden i den sydlige del af Beauforthavet rasler ned og er faldet med 40 procent til i alt 900 dyr i det første årti af dette århundrede. Og nu viser en ny WWF-støttet videnskabelig artikel, at heller ikke fremtidsudsigterne ser for godt ud for isbjørnene i Canadas arktiske øhav.
Den viser, at bestanden af isbjørne risikerer at falde betydeligt inden udgangen af århundredet. Hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, vil isbjørne på tværs af hele Canadas arktiske øhav på sigt døje med længere perioder med sult og det vil blive sværere at sætte nye generationer af isbjørne i verden og få dem til at overleve.
Det er alvorligt, for en fjerdedel af verdens isbjørne lever netop i Canadas arktiske øhav, hvor der i dag er havis hele året. Men ifølge den videnskabelige artikel, der netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift PLOS ONE, vil selv disse isbjørne sandsynligvis opleve måneder uden havis i de kommende årtier.
Klimaforandringerne er den primære trussel mod isbjørne. Det skyldes, at de varmere temperaturer smelter den havis, som er et nødvendigt levested for isbjørnen og som giver den adgang til dens foretrukne byttedyr.
Stærkt bekymrende
Ifølge rapporten vil over 80 procent af øhavets havis bryde op i juli, hvilket vil tvinge gravide isbjørne til at søge på land tidligere end normalt. Og selvom tynd havis er et foretrukkent levested for sæler, som er isbjørnens vigtigste byttedyr, vil isen muligvis smelte, før isbjørnen har fundet nok føde.
– Konklusionerne er stærkt bekymrende. Den beviser, at der er grænser for, hvor meget isbjørnen kan tilpasse sig, når det kommer til forandringerne i klimaet. Isbjørnen vil stå over for mere og mere vanskelige forhold, eftersom dens levesteder svinder ind, siger Charlotte Moshøj, arktisk biolog hos WWF og fortsætter:
– Vi kan bekæmpe fortsat øget opvarmning ved at begrænse vores udledning af drivhusgasser. Men vi skal også bremse andre belastninger mod isbjørnen som eksempelvis skibstransport og olie- og gasefterforskning til søs i de områder, der er vigtigst for isbjørnen. Det er nødvendigt, hvis vi skal give isbjørnen den bedste chance for at overleve.
Derudover er der et kritisk behov for at vide mere om størrelsen af isbjørnebestanden, samt sammenhænge og udveksling mellem de enkelte underbestande i isbjørnens udbredelsesområder, for at kunne forudsige de fulde konsekvenser for isbjørnen i et fremtidigt klima-scenarie.
Et fristed for isbjørnen
Selv i de værste scenarier, som den videnskabelige artikel opridser, vil der i dele af øhavet stadig være havis og kun kortere isfri perioder. En bræmme af havis rundt om det nordligste Canada og Grønland kendt som “Last Ice Area” eller “Den sidste is” er et potentielt helle for de dyr, der er tilpasset og afhængige af havisen.
Området kræver derfor en særlig forvaltning og mulig fredning for at sikre, at det fortsat vil være et gunstigt levested for eksempelvis isbjørne.
Selv denne rapport ser specifikt på isbjørne, er dens konklusioner skræmmende for alle dyr og mennesker, der er lever i og omkring havisen. ‘Last Ice Area’ kan blive et vitalt leveområde et godt stykke ud i fremtiden, men det er nu, der skal tages beslutninger, der sikrer det, siger Mette Frost, grønlandsmedarbejder og projektleder på “Last Ice Area”.
