Trods protest fra Dansk Ornitologisk Forening i Sydøstjylland står Kolding og Omegns Strandjagtforening fast på at gennemføre en planlagt blishønsejagt i Gudsø Vig i Kolding Fjord i november …
Af Redaktionen
– Den måde, sagen er landet på, tæller i vores favør. Claus Lind Christensen, bestyrelsesmedlem i Kolding og Omegns Strandjagtforening, mener, at dette er stillingen, efter man punkt for punkt har tilbagevist en kritik fra Dansk Ornitologisk Forening i Sydøstjylland af en planlagt blishønsejagt i Gudsø Vig i Kolding Fjord 20. november. Dansk Ornitologisk Forening opfordrede i en pressemeddelelse 14. oktober arrangøren til at droppe blishønsejagten.
”Jagtformen strider mod etik og anstændighed i naturen anno 2010”, lød et af argumenterne.
– Men vi gennemfører jagten som planlagt, fastslår Claus Lind Christensen. Den planlagte jagt fortolkes i pressemeddelelsen fra DOF sådan, at ”blishønsene vil blive skræmt sammen i en flok, så jægerne kan skyde så mange som muligt på nært hold”. Der henvises desuden til, at der på en tilsvarende jagt på Sydsjælland (Aunø Fjord i 1970’erne, red.) blev nedlagt 1.800 blishøns og 931 blishøns på en jagt i Roskilde Fjord i 2004.
DOF reagerer navnlig på retorikken, den planlagte blishønsejagt i Gudsø Vig markedsføres med på www.strandoghavjagt.dk af Finn Eliasen og hæfter sig ved vendingen ”at gøre et indhug i flokken”. – Hele ordlyden i planlægningen vidner om en mangel på respekt for vildtet.
”Blishønsene skal ryddes af vejen”, hedder det på hjemmesiden, hvor det også fremgår, at jægerne vil drive med flokken af blishøns flere gange, siger Steen Nielsen, formand for Dansk Ornitologisk Forening i Sydøstjylland.
Han finder det også svært at se ideen med jagten i betragtning af, at blishøns ikke må handles og finder i hele taget, at drivjagt på svømmefugle er en dybt kritisabel jagtform. – Vi ved, at den afstedkommer mange anskydninger, når fuglene flygter i panik.
Det er dokumenteret, at drivjagt hører til den mest forstyrrende jagtform, fastslår DOF-formanden og føjer til, at det i det hele taget virker, som om blishønsene bliver brugt som levende lerduer i den type jagter.
– Det er forargeligt at skyde store mængder af skræmte vandfugle, der reelt ikke har en fair chance, når skyttekæden strammer til, siger han og minder om, at Danmarks Jægerforbund tog afstand fra den oven for nævnte blishønsejagt i 2004 i Roskilde Fjord.
Dagspressen og P4 Trekanten har behandlet sagen på baggrund af DOF’s pressemeddelelse, og her har Claus Lind Christensen korrigeret ornitologernes fejlagtige udlægning af blishønsejagten og slået fast, at den er fuldt ud lovlig og matcher den etik, jagten bør udøves under, idet blishønsene trykkes ind i bunden af vigen og naturligvis først beskydes enkeltvis, når de flyver ud af fjorden.
Han slår desuden fast, at der forud for jagten holdes en parole, hvor reglerne for jagtens afvikling opridses. Jagten vil endvidere blive ledet af en kyndig person, og der vil blive lagt stor vægt på, at anskudte fugle bliver affanget og opsamlet straks. –
Der findes ingen dokumentation for DOF’s påstand, at anskydningsraten øges ved denne form for jagt, siger Claus Lind Christensen, og hver deltager i blishønsejagten vil få udleveret et eksemplar af Jægerforbundets folder om blishønsejagt.
Claus Lind Christensen skønner, at blishønseflokken i Gudsø Vig tæller 500-700 fugle, og der ved jagten 20. november vil blive nedlagt 50-60 stykker. Han gætter på, at antallet af jagtdeltagere vil svinge mellem 10 og 15.
– Det år, hvor der på en blishønsejagt i Gudsø Vig blev skudt flest blishøns, nåede udbyttet op på 70, men det er exceptionelt, da det normalt ligger på 50-60 fugle, siger Claus Lind Christensen, der ikke er i tvivl om, at jagten vil blive overvåget nøje af ornitologer.
– Men det afskrækker ikke, for det er ordentlige folk, der deltager, og vi har allieret os med hundefolk til at apportere eventuelle anskudte blishøns, der søger i land, såvel som det over for jagtdeltagerne indskærpes, at anskudte blishøns, der falder på vandet, straks skal affanges og samles op, siger Claus Lind Christensen, der betragter sagen som lukket på lokalt initiativ.
På Spørgsmålet, om det ikke havde været rimeligt, at markedsføringen af blishønsejagten på den hjemmeside, der ejes af ham selv, var blevet redigeret, svarer Claus Lind Christensen:
– Det sprog, den er formuleret i, svarer til det, Finn Eliasen der er en brav fyr, anvender mundtligt. Jeg har derfor ikke villet redigere teksten, men set i bagklogskabens klare lys burde jeg have gjort det.
Netnaturs kommentar
Informationen i DOF’s pressemeddelelse, at der på en blishønsejagt på Sydsjælland er blevet nedlagt 1.800 blishøns, kræver den bemærkning, at det i den tid, Vordingborg-Dybsø-Aunø Strandjagtforening ind til og med 1979 afviklede blishønsejagt i Aunø Fjord kun er sket én eneste gang, udbyttet – ikke som nævnt af DOF blev 1.800 blishøns – men derimod 2.400.
Normalt blev der dog på foreningens blishønsejagter nedlagt omkring 1.000 fugle og på en hel sæson 10.000-12.000 ud af den daværende årlige flok i Aunø Fjord på 30.000-35.000 blishøns. DOF protesterede ganske rigtigt mod blishønsejagten i Aunø Fjord.
Vordingborg-Dybsø-Aunø Strandjagtforening holdt på den baggrund op med at annoncere den i dags- og ugepressen. Desuden resulterede kritik fra Pugnax, en aktionsgruppe under DOF i, at foreningen indførte apportering af anskudte blishøns af hundefolk på land og en kæde af sejlende hjælpere bagved den sejlende skyttekæde, som kun havde til formål at affange og opsamle anskudte blishøns på vandet.
Dette stillede kritikerne så tilfredse, at de roste jagtafviklingen, hvilket reddede blishønsejagten helskindet igennem indtil fimbulvinteren i 1979-1980 tog blishønsenes vigtigste fødekilde, vandplanten carra, og aflivede blishønsejagten i Aunø Fjord, fordi mængden af blishøns aldrig igen nåede op på tidligere tiders niveau, og der således ikke længere var biologisk inddækning for storstilet blishønsejagt.
DOF’s oplysning, at Danmarks Jægerforbund tog afstand fra blishønsejagten i Roskilde Fjord i 2004, hvor der blev nedlagt 931 blishøns, er derimod en halvkvædet vise. Rigtigt er det, at Jægerforbundets daværende formand, Kristian Raunkjær, fordømte jagten offentligt uden at have rådført sig med arrangøren af jagten, Skibby-Gershøj Strandjagtforening. Her blev man naturligvis rasende over hans illoyale og uigennemtænkte mediestunt, for det eneste der var gået galt i den sag, var, at et nyt bestyrelsesmedlem var kommet for skade at informere ”Jæger” om afskydningen af 931 blishøns, idet denne information på tryk fik ornitologerne til at stejle.
Selve jagtafviklingen måtte Raunkjær senere indrømme, der ikke kunne udsættes noget på, da han ved selvsyn havde besigtiget stedet og fået forklaret, hvordan jagten foregår ved, at jægere i manuelt fremdrevne skydepramme driver blishønsene foran sig ind mod kysten, indtil de letter og skydes enkeltvis, når de flyver bort fra stedet.
Anskudte blishøns affanges straks, også inde på land (Bognæs), hvor apportører med hunde medvirker. DOF stillede sig tilfreds med den oven for nævnte opklarende information. Sagen blev derfor ikke – modsat af, hvad DOF ellers havde bebudet – rejst på mødet i Vildtforvaltningsrådet i maj 2005.
Den blev heller ikke nævnt med et eneste ord af Skov- og Naturstyrelsens repræsentanter på det samme møde. Der var lagt låg på sagen. Kort og godt. Belært af røret i 2004 informerer Skibby-Gershøj Strandjagtforening ikke længere medier om udbyttet af foreningens blishønsejagt, idet man ikke ønsker at skabe ny blæst om en jagtform, der med den nuværende mængde blishøns på stedet er biologisk bæredygtig og lever op til de etiske krav, der med rette stilles til drivjagt.
Uafhængigt heraf har Skibby-Gershøj Strandjagtforening senere strammet op, således at kun medlemmer af denne forening har adgang til at deltage i blishønsejagten. Desuden har deltagerne pligt til at aftage de blishøns, der nedlægges. Og det gør deltagerne gerne, fordi blishøns er en udmærket spise, hvilket gør DOF’s misforståede holdning, at ”der ikke er grund til at jage blishøns, når de ikke kan handles”, til skamme. Holdningen understreger samtidig behovet for, at DOF i fremtiden undersøger de faktiske forhold grundigere og sætter sig mere grundigt ind i jagtmetoder, før et felttog som det imod den planlagte blishønsejagt i Gudsø Vig i Kolding Fjord 20. november, indledes i medierne.
