Europæiske kolonister indførte ræven men nu arbejder Australien på en ny national plan mod rovdyret, som blandt andet omfatter brug af giftige planter
Ræv: Først blev den udsat – nu skal den bekæmpes med gift
Europæiske kolonister indførte ræven til Australien for at dyrke hjemlandets rævejagt. Siden bredte den sig over størstedelen af fastlandet og blev en alvorlig trussel mod det oprindelige dyreliv. Nu arbejder Australien på en ny national plan mod rovdyret, som mennesker selv bragte til kontinentet
Af Redaktionen
Ræven kom ikke selv til Australien. Den blev bragt dertil af europæiske kolonister, som ønskede at videreføre traditionen med rævejagt til hest og med hundekobler.
De første importer skete i midten af 1850’erne, og rævene blev især udsat omkring Melbourne i delstaten Victoria. Herfra gik det stærkt.
Allerede omkring 20 år efter udsætningerne blev ræven erklæret skadedyr i Victoria. Det eftertragtede jagtdyr var blevet et problem. agriculture.vic.gov.au
På få årtier bredte ræven sig over kontinentet
Et forskningsarbejde fra Curtin University og University of Adelaide, offentliggjort i 2025, knytter den store sammenholder historiske observationer, blandt andet fra aviser, med computermodeller for at rekonstruere rævens spredningen på dens nye kontinent.
Ræven bredte sig hurtigt gennem det sydøstlige Australien. Omkring 1900 havde den sandsynligvis indtaget de egnede levesteder i denne del af landet. Derefter fortsatte fremrykningen mod nord og vest.
Omkring 1940 var dens udbredelsesområde i store træk udfyldt. Forskerne vurderer, at koloniseringen af det potentielle udbredelsesområde tog omkring 60 år.
Det betyder ikke, at ræven indtog hver eneste del af Australien. Men på få menneskegenerationer var den blevet et rovdyr med betydning på tværs af et kontinent. www.curtin.edu.au
Kaniner hjalp invasionen på vej
Rævens succes bunder i en anden europæisk indførsel: kaninen. De udsatte kaniner gav rævene et omfattende fødegrundlag.
En undersøgelse offentliggjort i 2022 viste at rævens udbredelse – til en meget stor del af det australske fastland ikke kun havde betydning for kaninerne.
Ifølge samme undersøgelse dræber rævene omkring 300 millioner oprindelige pattedyr, fugle og krybdyr om året.
Beregningen bygger blandt andet på næsten 50.000 analyser af ekskrementer og maveindhold samt oplysninger om rævetæthed. Det er et forskningsbaseret skøn, ikke en optælling af samtlige dræbte dyr.
Kaninerne hjalp ræven med at brede sig, men ræven løste ikke Australiens kaninproblem. Forsøg viser dog, at rovdyr kan holde kaninbestande nede, når de allerede er reduceret af eksempelvis tørke.
De velkendte store fald i kaninbestanden skyldes ikke ræve, men især bekæmpelse med myxomatose. Ræven kan altså bidrage til at fastholde lave bestande, men kaninerne kan også formere sig ud af rovdyrenes kontrol. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov
Et rovdyr med mange muligheder
Rævens styrke er dens tilpasningsevne. Den lever i landbrugsområder, skove, kystlandskaber og byer. Den tager levende bytte, æder ådsler og udnytter de fødekilder, der er tilgængelige.
Ifølge Agriculture Victoria kan næsten ethvert dyr op til omkring 5,5 kilo være udsat for rævens prædation. Ræven kan også opsøge sæsonbestemte fødekilder som fuglenes ynglekolonier og fåreflokke med nyfødte lam.
Problemet rammer derfor både naturbeskyttelsen og landbruget. I byområder kan føde og skjul være så rigelige, at rævetætheden overstiger den, man finder i det omgivende landbrugsland. agriculture.vic.gov.au
Den store australske vildmark Northern Territory er heller ikke rævefri. Ræven findes i de tørre områder af Central Australia og Barkly-regionen og beskrives af territoriets myndigheder som almindelig så langt nordpå som Tennant Creek.
Myndighederne peger på tegn på spredning nordpå og advarer om følgerne … Ifølge samme kilde udslettede én ræv en af de sidste kendte vilde bestande af harekænguruen mala i territoriet. nt.gov.au
Jagt er blevet en del af bekæmpelsen
Ræven jages stadig i Australien, selv om jagten ikke foregår til hest. Netnatur har tidligere vist, hvordan australske jægere bruger anvnder lokkekald meget effiktivt i artiklen lokkejagt på ræv … Men naturbeskyttelsen omfatter langt mere end jagt.
I Western Australia arbejder programmet Western Shield med bekæmpelse af både ræve og forvildede katte. Et centralt redskab er giftlokkemad, som indgår i en indsats over omkring 3,8 millioner hektar.
Bekæmpelsen foregår dermed i hele landskaber og har til formål at beskytte de oprindelige dyr, især truede arter. www.dbca.wa.gov.au
Indsatsen kan gøre en målbar forskel. Myndighederne henviser til forskning fra delstatens sydvestlige del, hvor giftbekæmpelse har reduceret rævetætheden med op til 80 procent sammenlignet med reservater uden denne behandling. www.dbca.wa.gov.au
Ræven giver australske jægere jagtoplevelser, men jagtinteressen er ikke ensbetydende med et ønske om flere ræve.
Jægerorganisationen SSAA fremhæver rævejagt som en hjælp til landbruget og det oprindelige dyreliv.
En ny plan – mere end 150 år senere
Den 29. september 2026 åbnede den australske regering en offentlig høring om et nyt nationalt planudkast, som skal begrænse rævens påvirkning af landets oprindelige fauna.
Planen skal danne ramme om forskning, forvaltning og samarbejde mellem myndigheder og andre aktører. Ved begyndelsen af oktober 2026 er der tale om et udkast, som endnu ikke er endeligt vedtaget. Høringen løber ifølge myndighedernes tidsplan frem til 29. januar 2027. consult.dcceew.gov.au
Mere end 150 år efter etableringen handler opgaven stadig om at begrænse følgerne af den oprindelige beslutning.
Planter giver en særlig mulighed for bekæmpelse
I Western Australia har rævebekæmpelsen en særlig biologisk baggrund. Visse hjemmehørende planter i slægten Gastrolobium indeholder naturligt det giftstof, der også kendes som 1080 www.dbca.wa.gov.au
Mange af områdets oprindelige pattedyr, fugle og krybdyr har en forholdsvis høj tolerance over for stoffet. Det giver mulighed for at ramme indførte rovdyr med mindre risiko for en række hjemmehørende arter.
Det gør dog ikke giften ufarlig. Western Shields information advarer blandt andet ejere af kæledyr om udlagt giftlokkemad. Metoden bygger på forskelle i dyrenes følsomhed og kræver derfor hensyn til andre dyr i området.
