Danmarks Jægerforbund satser på indflydelse efter det såkaldte svinevalg og bringer flere input i spil. Men selve svineproduktionen – valgets store tema – nævnes ikke med et ord
Af Netnatur
Det kommende valg er blevet døbt ”svinevalget”, men i Danmarks Jægerforbund ønsker man ikke at fokusere på den del af valget– selv om den omfattende produktion af eksportgrise også har mærkbar betydning for jægerne og deres livsstil. I stedet præsenteres fire noget luftige forhold, hvor der i høj grad er plads til fortolkning.
Kommentar af Reaktionen
Statsministeren har udskrevet valg, og danskerne skal til stemmeurnerne den 24. marts. I den forbindelse har Danmarks Jægerforbund udarbejdet et politisk oplæg, som bl.a. skal sikre jagtens rolle i den kommende regerings arbejde.
Danmarks Jægerforbund anbefaler, at den kommende regering:
Anerkender jagt som en integreret del af naturforvaltningen og landdistriktsudviklingen.
Understøtte jægernes bidrag til biodiversitet og naturgenopretning gennem målrettede incitamenter og partnerskaber.
Fremmer adgang til jagtmuligheder som en del af den brede befolknings adgang til naturen.
Indarbejder jagtens potentiale i nationale strategier for sundhed, trivsel og civilsamfundsengagement.
Ifølge forbundet er formålet at sikre jagtens langsigtede bæredygtighed og samfundsmæssige værdi.
Jagten spiller i følge forbundet en rolle, der rækker ud over det rekreative. Forbundet peger på, at jagt er et centralt redskab i naturforvaltningen, bidrager til udvikling i landdistrikterne og har dokumenterede positive effekter på både fysisk og mental sundhed.
Jægere deltager desuden i bestandsovervågning og regulering af invasive arter samt skadevoldende vildt i både by- og landområder. Dermed indgår jagten som en praktisk del af forvaltningen af dansk natur.
Plads til fortolkning
Hvordan de politiske signaler fra Danmark Jægerforbund skal tolkes står på nogle områder ret uklart.
Der tales i udspillet om folkesundhed, og jægernes rolle i landdistrikterne. Og om partnerskaber. Men med hvem?
Ordet “understøtte” kan næppe misforstås. Jægerforbundet ønsker “understøttelse” fra det offentlige og indgår gerne i “partnerskaber”. Men med hvem – og til hvad? Og hvad skal der understøttes med ud over de millioner, der allerede tilflyder forbundet fra det offentlige?
Jægerforbundet fremhæver også ordet “civilsamfundsengagement”. Hvad menes der med det? Er der tale om statsfinansieret adaptiv forvaltning, hvor jægerne skal sidde i rundkreds med andre brugere af naturen og i fællesskab fremme beslutninger om jagt og afskydningsplaner?
Måske vil de fire og noget defuse politiske budsaber til svinevalget blive præsideret af forbundet, når vi kommer længere frem i valgkampen.
Jægerforbundet vil dog næppe forholde sig til svineeksporten. Det er der ikke tradition for i forbundet.
Selv om forbundet har udvidet sin formålsparagraf med fokus på livet i landdistrikterne og danskernes sundhedstilstand, skal vælgerne – herunder medlemmerne – næppe forvente, at forbundet forholder sig til Danmarks voksende produktion af slagtesvin til eksport.
Netnatur.dk/ADAPTIV FORVALTNING
Kort om svinevalget
Betegnelsen svinevalg er en uofficiel og medieskabt betegnelse for et folketingsvalg, hvor svineproduktion og landbrugspolitik spiller en central rolle i den politiske debat. Udtrykket henviser typisk til diskussioner om omfanget af dansk svineproduktion, eksport af slagtesvin, dyrevelfærd, miljøpåvirkning, klimaaftryk og konsekvenser for natur og biodiversitet.
Danmark er en af verdens største eksportører af svinekød, og produktionen overstiger langt det indenlandske forbrug, da mere end 9 ud af 10 grise eksporteres. Debatten om yderligere udvidelse af produktionen – herunder forslag om markant flere slagtesvin årligt – har skabt politisk uenighed mellem partier, interesseorganisationer og vælgere.
Begrebet svinevalg er altså ikke en officiel betegnelse, men bruges som politisk og journalistisk benævnelse, da landbrugets rolle i klima-, natur- og miljøpolitikken fylder meget i valgkampen.
