Hovedbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund stemte ikke som givet, da der skulle vælges ny mand til Den Nationale Hjortevildgruppe.
Af Redaktionen
Det oplagte valg til Den Nationale Hjortevildgruppe var åbenbart ikke så oplagt som skrevet her på sitet d. 29. april 2016.
Læs mere: Ny mand i Den Nationale Hjortevildtgruppe
Da hovedbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund skulle finde en afløser til nu afgåede Lars Jensen, var meningerne blandet forbundets bestyrelse delte.
Ifølge oplysninger fra redaktøren af Facebook-gruppen ”Hjortevildtforvaltning i Danmark” fordelte afstemningen sig langt fra så oplagt som spået.
Kun et forholdsvist snævert flertal sikrede, at det blev Norbert Ravnsbæk fra Region 2, som trådte ind i Den Nationale Hjortegruppe, som afløser af det nu tidligere HB-medlem Lars Jensen.
Overraskende var det især, at samtlige jyske HB-medlemmer pegede på den opstillede modkandidat. Dermed forsøgte HB-medlemmerne fra kreds 1, 3 og 4 at holde Norbert Ravnsbæk på sikker afstand af den førte hjortevildtpolitik.
HB’er splittet i afgørende valg
HB-medlemmerne på Fyn, Sjælland og Bornholm stemte dog på Norbert Ravnsbæk og med stemmerne fra hhv. Kreds 2 samt kredsene 5, 6, 7 og 8 blev det alligevel den nye mand i hovedbestyrelsen, der satte sig i spidsen for forbundets hjortevildtsudvalg og dermed også tog pladsen i Den Nationale Hjortevildgruppe.
Dermed havde Norbert Ravnsbæk indtaget den plads i Den Nationale Hjortevildtgruppe, som han må havde stilet efter siden han lod sig genopstille i forsøget på at dreje forbundets hjortevildtpolitik i en mere medlemsvenlig retning.
Til manges overraskelse valgte formanden Claus Lind Christen dog ikke side, da han undlod at afgive sin stemme.
Formanden kunne da heller ikke påvirke resultatet, da der var fem der stemte for Norbert Ravnsbæk,mens kun tre mente, at forbundets hjortevildtpolitik var bedst repræsenteret ved modkandidaten.
Der er naturligvis blevet tolket en del på den valgte afstemning.
Nogle mener, at uenigheden i bestyrelsen er et sundhedstegn. Andre at det et signal om, at hovedbestyrelsen slet ikke er enig i forbundets førte jagt- og hjortevildtpolitik, selv om den må betragtes, som den mest omdiskuterede i ung mands mindre.
Endelig er der enkelte, der har givet udtryk for, at afstemningsresultater i forbindelse med hovedbestyrelsens konstituering burde holdes hemmelig. Det er ikke et anliggende for medlemmerne og den øvrige offentlighed, er det blevet fremført.
Men også dette er der delte meninger om.
Jægerforbundet konstituering er ifølge tidligere formand Ole Roed Jacobsen aldrig et lukket punkt på dagsordenen.
Dette til trods har det ifølge Netnatur.dks oplysninger skabt en del uro i dele af forbundet bestyrelse, da de erfarede at medlemmerne sort på hvidt kunne se, hvem de forskellige HB’er pegede på, da fremtidens hjortevildtspolitik skulle repræsenteres.
Når vi her på sitet tog det for givet, at det ville blive Norbert Ravnsbæk, der skulle sætte sig i stolen i Den Nationale hjortevildtgruppe, skyldes det ikke mindst, at han gik til valg på en politik, som på flere områder er i opposition til den førte jagt- og hjortevildtpolitik.
På mødet d. 5. marts 2016 blev han dog også valgt ind i bestyrelsen med cirka 60 procent af stemmerne. Dermed havde en af landets absolut mest berørte kronvildt-kredse sendt et klart signal om hvilken kurs, som de ønskede at følge. Og det var ikke den kurs, som Lars Jensen havde fremlagt på vegne af Jægerforbundet.
Derfor valgte de Norbert Ravnsbæk, der blandt andet erklærede sig modstander af arealbegrænsninger og overgang til SMS-kontrol.
Derfor blev det også taget for givet, at forbundet valgte at tolke dette valg som et vip med en vognstang om, at forbundet var på koalitionskurs med medlemmernes ønsker. Men selv om redaktionen fik ret, tog den alligevel også fejl, da tilslutningen viste sig mere spinkel end antaget og dertil allermindst blandt de mest berørte jyske HB’er.
Udover den jyske Kreds 2, står ”kun” Sjælland, Fyn og Bornholm bag den nye mand i hjortevildtgruppen. Og hvor formanden står vides ikke, al den stund at han ikke afgav sin stemme.
Hvad der ligger under denne nu helt åbenlyse uenighed om hvem der er den rette mand i Den Nationale Hjortevildtgruppe, kan der p.t. kun gisnes om.
Blot kan det konstateres, at hovedbestyrelsen ikke er enig om hvem de mener er bedst egnet som forbundets spydspid i fremtidens hjortevildtforvaltning.
Hvordan Jægerforbundet agter at takle denne uenighed, når de om kort tid afvikler såkaldte dialogmøder rundt omkring i landet, må tiden vise, men at man nok ikke skal tage noget for givet, er denne sag et godt eksempel på.
Læs også: 160 artikler om hjortedebat