Jagt er hobby. Det er de fleste enige om. Men er der ikke også et element af, at jagt giver kød på bordet? Åbnelyst ikke …
Det tyder i hvert fald resultaterne fra forskningsprojektet ”Vildt & Landskab”. Af 10 mulige svar på ”hvorfor man går på jagt” var det at skaffe kød det lavest prioriterede.
De fleste jægere oplyser, at naturoplevelsen er det vigtigste motiv. Samværet med kammerater, udfordringen og spændingen angives som relativt vigtige. Trofæet rangerer lavt, men stadigvæk højere end kødet (se figuren). Det forklarer i høj grad, hvorfor prisen på vildtkød i dag er rekordlav og jagtlejepriserne samtidig rekordstore. Den samme undersøgelse angiver jagtlejepriserne.
De varierer fra godt 200 kr. i Vestjylland til tæt på en plovmand pr. ha pr år i Østdanmark. Men ikke bare landsdelen spiller en rolle. Også selve terrænet, og om der er tiltag, der fremme jagten. Men det vigtigste for jægerne er det sociale. Faktisk rangerede dét, at der ”er store vildtbestande”, lavest i forhold til jægernes betalingsvilje. Alt i alt tyder undersøgelserne på, at vildtet og vildtkødet er det, der betyder mindst for jægerne. Det er oplevelsen, udfordringen og samværet, der trækker de fleste væk for fodboldkampene i weekenden.
Er det så godt eller skidt? SKIDT! For hvis jægerne degraderes til at være en flok turister, der indfinder sig på jagtterrænerne, når de har fri, og ellers bare efterspørger underholdning og høje fasaner, lever de på kort tid. Hvis de ikke formår at deltage i helheden, dvs. at sikre, at der er vildt på terrænet, og sørge for at vildtet bliver ordentlig anvendt, mister de med tiden helt deres image som vildtets fortalere og dem, der sikrer kødet på bordet.
En sådan udvikling er uafvendelig i et moderne samfund. Det viser også undersøgelser i vore nabolande. Men ligeså uafvendeligt er det, at jægerne lever på lånt tid. Læs mere i bogen: Vildt & Landskab – Resultater af 6 års integreret forskning i Danmarks 2003-2008.