Tyskland slår rekord: aldrig har der været så mange jægere. Og kvinderne fylder mere og mere i oversigten
Jægerrekord
Af Redaktionen
Antallet af tyske jægere er steget markant gennem de seneste årtier. Nye tal viser, at jagt i dag både flere kvinder, yngre aldersgrupper og byboere – og at jagtens rolle som aktiv naturforvaltning fylder mere end nogensinde.
Ifølge Deutscher Jagdverband (DJV) har Tyskland nu 467.682 jagttegnsløsere. Det er det højeste antal, der nogensinde er registreret, og svarer til en stigning på omkring 42 procent over de seneste 30 år.
Udviklingen handler ikke kun om antal. Sammensætningen af jægerstanden er også i forandring. Andelen af kvindelige jægere er nu oppe på cirka 11 procent, gennemsnitsalderen er faldet en smule, og en voksende del af nye jægere kommer i dag fra urbane områder.
Ifølge DJV vælger mange jagten til som en modvægt til en hverdag langt fra naturen – og som en mulighed for selv at tage ansvar for vildt og landskab.
Jægerne som aktiv del af naturforvaltningen
Tyske jægere bruger i gennemsnit omkring 40 timer om måneden på jagt og relateret naturarbejde. Det omfatter blandt andet overvågning af vildtbestande, pleje af levesteder, beskyttelse af marker og skove samt redning af vildt under høst og slåning.
Samlet investerer jægerne ifølge DJV omkring 500 millioner euro om året af egne midler i natur- og vildtforvaltning – et tal, der øger jagtens rolle som frivillig indsats i det åbne land.
Jagtens betydning i det store naboland mod syd
Tyskland har omkring 83 millioner indbyggere, hvilket gør landet til det mest folkerige i EU. Med næsten en halv million jægere betyder det, at jagt og vildtforvaltning er tæt integreret i både landbrug, skovbrug og naturbeskyttelse over store dele af landet.
Den høje befolkningstæthed stiller samtidig store krav til regulering af vildtbestande – noget, som også afspejler sig i de betydelige årlige afskydningstal.
På Netnatur har vi tidligere sat fokus på netop dette i en artikel om, hvor meget der faktisk skydes i Tyskland, og hvordan jeg indgår som et centralt redskab i forvaltningen af vildt i et moderne og tæt befolket samfund.



