Bestanden, der overvintrer i Nordvesteuropa, anslås til mellem 1,3 og 1,6 millioner fugle og er i fremgang. Alligevel lyder der nu en opfordring fra Danmarks Jægerforbund til, at jægerne ændrer adfærd
Jagt på pibeand: Jægerne opfordres til at ændre adfærd
Af Redaktionen
Nye GPS-undersøgelser afslører hidtil ukendte trækruter hos pibeanden. Samtidig viser danske optællinger, at stadig flere fugle bliver i landet gennem vinteren. Udviklingen giver ny indsigt i en af de vigtigste jagtbare svømmeænder i Danmark og nu opfordres jægerne til at ændre adfærd
Når efteråret kommer, fyldes de danske fjorde og lavvandede kystområder med pibeænder. Fuglene ankommer fra yngleområder i Rusland og det nordlige Europa, og for mange af fuglene er Danmark et vigtigt ophold på den lange rejse mod vinterkvartererne”.
Men pibeandens træk er langt mere kompliceret, end man hidtil har antaget. Nye undersøgelser viser, at fuglene benytter forskellige ruter mellem yngleområder og vinterkvarterer, og at selv fugle fra nærliggende områder kan følge vidt forskellige veje gennem Europa.
Samtidig er der sket en bemærkelsesværdig udvikling i antallet af pibeænder, der opholder sig i Danmark. Hvor mange tidligere fortsatte mod mildere egne længere sydpå, bliver en stigende andel nu i de danske farvande gennem vinteren.
Hundredtusindvis af pibeænder i Danmark
Pibeanden er en af de mest talrige svømmeænder på træk gennem Danmark. Ifølge Aarhus Universitets nationale overvågning er der ved de seneste landsdækkende oktobertællinger registreret mellem 267.000 og 284.000 fugle.Udviklingen har været positiv gennem en lang årrække. Bestandsindekset viser en stigende forekomst i Danmark siden 1980, og fremgangen er fortsat i de seneste årtier.
De største koncentrationer findes i Vadehavet, ved de vestjyske fjorde, i Limfjorden og flere af de større fjord- og kystområder på Øerne.Her finder pibeænderne den vegetation, som udgør størstedelen af deres føde. På lavt vand græsser de på ålegræs og andre vandplanter, mens strandenge og ferske græsarealer kan fungere som alternative fødesøgningsområder.
Danmark er derfor ikke blot et land, fuglene passerer. For en betydelig del af bestanden er de danske vådområder vigtige raste- og fødeområder på trækket.
Pibeænderne følger ikke altid samme vej
Et internationalt forskerhold har i 2026 offentliggjort resultater fra GPS-sporing af pibeænder i det videnskabelige tidsskrift Ornis Fennica.Undersøgelsen viser, at fuglenes vandringer gennem Europa er langt mere sammensatte end tidligere antaget.
Nogle pibeænder følger under forårstrækket en rute syd om Østersøen mod yngleområderne i Rusland. Andre trækker nord om Østersøen gennem Skandinavien. Forskerne har desuden påvist, at nogle fugle gennemfører et såkaldt sløjfetræk. Det betyder, at de ikke benytter samme rute om foråret og efteråret, men bevæger sig gennem forskellige områder på de to træk.
Hos flere skandinaviske pibeænder går forårstrækket således i én retning, mens efterårstrækket følger en mere vestlig eller sydvestlig rute tilbage mod vinterkvartererne.Undersøgelsen viste også forskelle mellem kønnene. Hannerne kunne gennemføre længere vandringer i forbindelse med sommerens fældning, mens hunnernes bevægelser generelt var mere begrænsede.
Resultaterne peger på, at pibeandens bestand ikke uden videre kan betragtes som én samlet gruppe med ensartede vandringsmønstre. Det gør den internationale forvaltning mere kompliceret, fordi fugle fra forskellige yngleområder kan mødes på de samme vinterlokaliteter, mens andre benytter helt andre trækruter.Læs den videnskabelige undersøgelse fra 2026.
Stadig flere overvintrer i Danmark
En anden markant udvikling er antallet af pibeænder, der bliver i Danmark gennem vinteren.Ved midvintertællingen i 2020 registrerede forskerne omkring 105.000 pibeænder. Tre år senere var antallet steget til næsten 170.000.
Det svarer til en forskel på omkring 60 procent mellem de to tællinger. De danske bestandsindeks viser samtidig en generelt stigende forekomst af overvintrende pibeænder gennem flere årtier.En væsentlig forklaring skal findes i de mildere vintre.
Når fjorde og lavvandede områder forbliver isfri, har pibeænderne bedre mulighed for at finde føde og undgår behovet for at fortsætte længere mod sydvest.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at den samlede europæiske bestand vokser i samme tempo som antallet af overvintrende pibeænder i Danmark. En del af udviklingen skyldes sandsynligvis, at fuglene fordeler sig anderledes mellem vinterkvartererne.
Bestanden i Nordvesteuropa er også i fremgang
Pibeænderne, der benytter den nordvesteuropæiske trækvej, tilhører en bestand, som senest er anslået til mellem 1,3 og 1,6 millioner fugle.Tidligere har der været usikkerhed om bestandens udvikling, og i nogle perioder har internationale vurderinger peget på risiko for tilbagegang.
De nyeste bestandsindeks frem til 2023 viser imidlertid moderat fremgang både på kortere og længere sigt. Det samlede bestandsestimat er dog endnu ikke blevet forhøjet. Udviklingen er interessant, fordi den viser, hvor vigtigt det er at skelne mellem ændringer i fuglenes antal og ændringer i deres geografiske fordeling.
I Danmark har både oprettelsen af jagtfrie reservater og forbedrede fødemuligheder haft betydning for, hvor mange pibeænder der opholder sig i bestemte områder.
I Ringkøbing Fjord blev der eksempelvis registreret omkring 50.000 pibeænder i efteråret 2024. Her er udbredelsen af undervandsvegetation samtidig forbedret betydeligt. Fuglenes adgang til føde og uforstyrrede rastepladser er derfor vigtige faktorer, når forskerne skal forklare udviklingen.
Jagten følger også et ændret mønster
For danske jægere er pibeanden en af de mest betydningsfulde arter inden for andejagt. Det årlige jagtudbytte har i de seneste seks opgjorte sæsoner varieret mellem cirka 39.600 og 58.900 fugle. Selv om antallet af pibeænder i Danmark generelt er steget, har jagtudbyttet overordnet været stabilt.
Til gengæld har tidspunktet for afskydningen ændret sig. Ifølge Aarhus Universitets biologiske grundlag for jagttidsrevisionen i 2026 bliver en stadig større del af pibeænderne nedlagt sidst på året. I de fem senest analyserede jagtsæsoner blev 48 procent nedlagt i september og oktober, mens ligeledes 48 procent blev nedlagt i november og december.
De resterende fire procent blev nedlagt i januar. Det er en udvikling, der hænger sammen med, at flere fugle bliver i landet vinteren over. Netnatur har tidligere behandlet udviklingen i udbyttet af de vilde svømmeænder i artiklen Andejagt i modvind.
Jægerforbundet anbefaler senere jagt på pibeænder
Den nye viden om pibeandens vandringer har nu fået Danmarks Jægerforbund til at rette en konkret opfordring til landets jægere. Christian Trolle Raunstrup, der er formand for Jægerforbundets strand- og havjagtudvalg, anbefaler, at jægerne venter med at skyde pibeænder til senere på jagtsæsonen.
Anbefalingen tager udgangspunkt i den viden, som er indsamlet gennem det internationale forskningsprojekt Penelope. Projektet har fulgt pibeændernes bevægelser ved hjælp af GPS-sendere og farveringmærkning og dermed bidraget til et bedre kendskab til fuglenes vandringer og opholdssteder.
Jægerforbundets anbefaling er ikke en ændring af jagttiden, men en opfordring til frivilligt at tilpasse afskydningen efter den nye viden.
I den offentliggjorte korte meddelelse fremgår det ikke, hvilken konkret dato der anbefales som begyndelse på jagten, eller hvor stor en biologisk effekt en senere afskydning forventes at have. Opfordringen understreger dog, at forvaltningen af trækkende fugle ikke alene handler om bestandens størrelse. Tidspunktet for jagten og fuglenes behov for uforstyrrede rasteområder kan også have betydning.
Jægernes oplysninger bliver stadig vigtigere
GPS-sporing og ringmærkning giver forskerne nye muligheder for at følge de enkelte fugle, men den traditionelle indsamling af oplysninger fra jægerne spiller fortsat en vigtig rolle.
Gennem den danske vingeundersøgelse modtog forskerne i sæsonen 2025/26 ikke færre end 3.845 vinger fra nedlagte pibeænder.
Vingerne kan blandt andet bruges til at bestemme fuglenes alder og køn og dermed give oplysninger om bestandens sammensætning og ynglesucces. Læs også Netnaturs artikel om den stigende opbakning til vingeundersøgelsen.
Sammen med de nye GPS-undersøgelser bidrager disse oplysninger til et mere nuanceret billede af pibeanden – en art, der fortsat optræder talrigt i Danmark, men hvis vandringer viser sig at være betydeligt mere komplekse, end man tidligere har vidst.
To bestande af pibeænder i Europa
Den europæiske forvaltning skelner mellem forskellige trækvejsbestande af pibeand. Bestanden, der overvintrer i Nordvesteuropa, er anslået til mellem 1,3 og 1,6 millioner fugle og viser ifølge de nyeste indeks en moderat fremgang.
En anden bestand, der især overvintrer omkring Sortehavet og Middelhavet, er senest vurderet til mellem 420.000 og 540.000 fugle. For denne bestand er der større usikkerhed om udviklingen, og tidligere vurderinger har peget på mulig tilbagegang.
De nye GPS-undersøgelser viser samtidig, at fuglenes vandringer er så komplicerede, at forbindelserne mellem yngleområder, rastepladser og vinterkvarterer ikke altid kan beskrives ved enkle geografiske grænser. Det understreger behovet for en international forvaltning, der bygger på viden om fuglenes bevægelser gennem hele året.
