Allerede fra den første dag i sit nye hjem bør hvalpen lære at reagere på de første kommandoer
Af Michael Sand
Artiklen er en del af serien JAGTHUNDENS TRÆNING.
De allerede publicerede artikler kan ses ved at klikke HER
Hvalpen skal allerede fra den første dag i sit nye hjem lære at reagere på navn og ordene ja og nej. Faktisk behøver en jagthund ikke at lære flere ord.
Hundens navn kobles altid til fysisk kontakt og anvendes kun, når man kan se, at hvalpen med sikkerhed har til hensigt at komme hen til én. Navnet anvendes altid positivt og forsøg altid at få hunden til at komme til berøring, når navnet er anvendt. Brug aldrig navnet til at skænde med. Har man flere hunde, kan det naturligvis blive nødvendigt, hvis ikke alle hunde skal føle, de har gjort noget forkert, når én har forsømt sig mod reglerne.
Ordet nej er det vigtigste redskab i hvalpens opdragelse. Ordet bruges hver gang den er på vej til at gøre et eller andet, som man ikke ønsker. Når hvalpen stikker hovedet ned i potteplanterne, bider i gardinerne eller hopper op i møblerne, skal ordet nej falde efterfulgt af et lille ryk i nakkeskindet de første gange. En hvalp med et fornuftigt temperament skal faktisk kun opleve forbindelsen mellem nej og grebet i nakkeskindet ganske få gange, før den fatter forbindelsen. Efterfølgende er ordet nej tilstrækkeligt til at bremse den handling, den netop havde udtænkt.
En apporterende hund kan allerede på et tidligt tidspunkt lære at apportere en bold eller lille dummy. Kun sjældent kræver en apporteringsglad hvalp en egentlig undervisning. Den skal blot lære, at alt, hvad den bærer på, skal bringes hjem. Man må forhindre, at den løber væk med emnet eller ind i kassen for at lege med det.
Den bedste måde, at få en hvalp hjem og ind til sig, er at stå ved kassen eller hundegården og derfra smide dummyen væk. Når hvalpen vender tilbage med byttet, har man placeret sig så fornuftigt, at man kan fange hvalpen, fjerne dummyen og rose den for bedriften. Sørg endelig for, at fjerne dummyen blidt og nænsomt.
Man må aldrig gribe ud efter emnet, så hunden får den opfattelse, at man ønsker at stjæle det bytte, den netop har fanget. Lad den forstå, at den ikke er alene om projektet. Og giv den evt. emnet tilbage efter modtagelsen. Det styrker dens tillid til føreren og dennes hensigter.
Hvalpen skal møde andre end den nærmeste familie og så tidligt som muligt blive vant til den store verden uden for hjemmet. Vigtigt er det, at hunden også møder andre hunde, da dens forståelse for hundesproget er afgørende.
Det siger sig selv, at det er en stor fordel for en hund, at den kan aflæse fremmede hundes humør og sindstilstand. En stor del af de hundeslagsmål, der opstår, skyldes ofte, at en af hundene ikke er i stand til at læse den anden hunds tydelige hold afstand mimik.
En hvalp har et naturligt behov for motion. Dog ikke så meget at det belaster dens vækst. Frit løb og en tur i skoven og andre steder, hvor den kan vænne sig til krat og andre former for hindringer på dens vej, er godt for dens udvikling.
De første dage skal den dog ikke medbringes på steder, hvor vegetationen er så tæt, at den virker som en ufremkommelig jungle for den lille hvalp. Senere, når du viser hvalpen, at man kan gå ubekymret i tæt bevoksning, vil den hurtigt lære at følge med og på den måde erfare, at krat er et naturligt og behageligt sted at opholde sig.
Det grundlæggende princip på dette tidspunkt af hvalpens liv er at give den en naturlig og positiv erfaring med den store verden, inden man tager fat på selve dressuren. Jo flere erfaringer, hvalpen får, jo mere tillidsfuld bliver den, og jo mindre får man brug for tvang i den senere dressur.
Daglig omgang
En hvalp, som kommer fra en seriøs opdrætter, der har taget de første ugers vigtige prægning alvorligt, er godt rustet til at falde ind i de nye omgivelser.
Den prægede hvalp er tryg ved mennesker og har allerede snust lidt til den store verden. Alligevel er det vigtigt, at man fortsætter, hvor opdrætteren slap, og viser hunden endnu mere af den store verden.
De mange forskellige miljøer, hunden skal indgå i, skal den møde så tidligt som muligt, så den mentalt rustes til at færdes i forhold, den ikke kender.
Det er dog også vigtigt, at man tilbringer tid sammen med hvalpen uden at være omringet af en række forstyrrende indtryk. Man kan faktisk ikke bruge for megen tid sammen med en lille ny hvalp, og samkvemmet medfører, at hvalpen præges på dens nye fører og lærer dennes sprog og kropssprog at kende. Senere i arbejdet med hunden viser det sig at være en stor fordel.