Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet svarede under åben hjortevildthøring på en række spørgsmål rejst af bl.a. tidligere formand for Danmarks Jægerforbund. Vi bringer her spørgsmål og svar
Af Redaktionen
Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet (VFR) var sammen med seniorforsker Peter Sunde, DCE og skovejer og vildtbiolog Egon Bennetsen inviteret til at holde et indlæg under den fire time lange Hjortevildthøring på Cristiansborg d. 24. august 2016
Læs også:
Egon Bennetsens indlæg under hjortevildthøringen
Efter hver af de afholdte indlæg, var det muligt for de ca. 100 fremmødte at rette spørgsmål til indlægsholderne.
Herunder bringes Jan Eriksens indlæg samt de spørgsmål og efterfølgende svar som vildtforvaltningsrådsformanden gav. Hver optagelse er præsenteret med et kort resumé af video-indholdet.
Jan Eriksens indledende oplæg om Vildtforvaltningsrådets målsætning og den efterfølgende indstilling fra Den Nationale Hjortevildtforvaltning (DNH), der blev forelagt VFR i marts måned 2016
Jan Eriksen oplyser om VFR’s indstilling til fremtidens jagttider, til tryk- og drivjagt, arealbegrænsning, indberetning af nedlagt kronvildt samt foderafstande til naboskel etc.
Jan Eriksen beretter om dynamiske jagttider og den indberetning, som VFR mener skal gælde for fremtidens kronvildtforvaltning. Både den obligatoriske og den frivillige indberetning.
Niels Kanstrup, Dansk Jagt Akademi rejser spørgsmål om VFR’s forståelse for den ujævne kronvildtbestand og rejser desuden spørgsmålet om hvordan man får lokale grupper herunder jægere og landmænd, men også almindelige borgere involveret i fremtidens kronvildtforvaltning
Spørgsmål fra salen: “Hvordan vil VRF’s forslag påvirke ejendomsprisernes?” Ordstyrer og initiativtager til den åbne høring Thomas Danielsen (V) supplerede og bad Eriksen uddybe forslagets juridisk holdbarhed.
Ole Holm, Kronvildt.dk efterlyste flere detaljer om de lokale forsøg, som VFR har indstillet
Ole Roed, tidligere formand for Danmarks Jægerforbund rejste spørgsmål om det skal være de skudte eller levende krondyr, der skal være bestandsbarometeret. Desuden spurgte han ind til fodringsreguleringsforslaget, som han mener især vil ramme mindre arealer. Ole Roed spurgte desuden om VFR i forslaget forsøger at tilgodese større ejendomme. Endelig rejste den tidligere DJ-formand spørgsmål omkring forståelsen for forslaget, som han mener er væsentlig ved enhver lovgivning
Nikolaj Shultz, chefjurist i Bæredygtig Landbrug påpegede, at arealbegrænsning på flere områder er på kant med lovgivningen
Dansk Land- og Strandjagts nye formand Erik Clausen gør opmærksom på, at man også skal lytte til de 130.000 jægere, som ikke er organiseret i jagtforeninger. – De stemmer jo også til Folketingsvalget, understregede han. Desuden rejste han spørgsmål om hjortejagt på statens arealer.
Klaus Frimor, JJLL rejste spørgsmål om afskydning af hinder og inddrog de erfaringer, der er gjort med GPS-mærkede krondyrs opførsel under og efter jagt. Desuden spurgte han til hvorfor statens arealer ikke er indraget i VFR’s indstilling
Ejner Gubbi, sønderjyde og aktiv i Danmarks Jægerforbund rejste spørgsmål om hvorvidt VFR´s referenceramme på Djursland er den rette til at trække ud over hele landet og kommenterede desuden på det lokale islæt i rådets indstilling, som han betegnede som sød musik
John Chris, debattør og administrator af Facebookgruppe om kronvildtforvaltning rejste spørgsmål omkring de lokale tiltag, som han påpegede, at der er forskellige opfattelser af i hhv VFR og Danmarks Jægerforbund
PS: Deltog du i mødet og savner du væsentlige og ikke allerede rejste og besvarede spørgsmål hører vi gerne fra dig. Send venligst mail til ms@netnatur.dk og vi skal forsøge at få spørgsmål og svar med i oversigten