De er næsten umulige at slippe af med og synet af de hurtige insekter kan få selv voksne mænd til at gyse. Men hvor farlige er kakerlakker egentlige?
Kakerlak: Rotten bland insekterne
Af Redaktionen
Kakerlakker er blandt de mest frygtede insekter i verden. De er ekstremt tilpasningsdygtige og kan overleve i miljøer, hvor stort set ingen andre skabninger kan. Men hvorfor er de frygtede og er vores afsky for de store insekter begrundet?
Der er noget ved kakerlakker, der vækker afsky og frygt hos de fleste mennesker. Lidt ligesom synet af rotter, der vækker væmmelse hos de fleste. Men hvorfor kan kakerlakker få selv voksne mænd til at føle ubehag og afsky? Det kan man naturligvis diskutere.
Givetvis skal forklaringen begrundes med noget kulturelt. F.eks. anvendes kakerlakker i mange film og fortællinger som symboler på kaos, forfald og uhygge.
Kakerlakker er mestre i kunsten af overleve
Kakerlakker har en unik evne til at tilpasse sig næsten enhver miljømæssig udfordring. Her er nogle af de vigtigste grunde til deres overlevelsesdygtighed:
- Fødevalg: De er altædende og kan spise alt fra madrester til papir, lim og endda sæbe.
- Modstandsdygtighed: De kan overleve uden mad i op til en måned og uden vand i omkring en uge.
- Tilpasningsevne: Kakerlakker kan leve i ekstreme temperaturer og miljøer, fra tropiske jungler til byområder.
Kakerlakker som skadedyr
Når kakerlakker trænger ind i vores hjem, kan de udgøre en sundhedsrisiko. De bærer ofte bakterier som Salmonella og E. coli og kan forårsage allergiske reaktioner eller astmaanfald hos følsomme personer. Derfor er det vigtigt at holde dem ude af boligen ved at sikre god hygiejne og tæt forseglede madvarer.
Hvordan bekæmper man kakerlakker?
Forebyggelse er nøglen til at undgå kakerlakangreb. Her er nogle tips:
- Hold dit hjem rent og fri for madrester.
- Opbevar mad i tætsluttende beholdere.
- Reparer eventuelle utætheder ved håndvask og lignende, da kakerlakker tiltrækkes af vand.
- Tæt sprækker og revner, hvor de kan gemme sig.
- Overvej professionel skadedyrsbekæmpelse, hvis problemet bliver alvorligt.
LÆS også:
Store gederams: Ulven blandt insekterne
Under den kolde krig cirkulerede historier om kakerlakker, der kunne overleve atomkatastrofer og forskere udførte eksperimenter for at teste, hvor meget stråling de kunne tåle. Resultatet: Kakerlakker kan overleve op til 15 gange så meget stråling som mennesker.
I Danmark optræder flere arter kakerlakarter og flere af dem er invasive og har med tiden formået at opretholde bestande i boliger og andre opvarmede steder.
- Tysk kakerlak (Blattella germanica) er 10-13 millimeter, kan dog findes helt op til 13-23 millimeter gulbrun med to karakteristiske længdebånd på brystets rygplade. Det er den mest almindelige indendørs kakerlak i Danmark og findes i øvrigt over hele verden.
- Orientalsk kakerlak (Blatta orientalis) er 20-30 millimeter og ensfarvet rødbrun. Den findes over hele verden. I Danmark findes den indendørs.
- Sandkakerlak (Capraiellus panzeri) er 5-7 millimeter, brunlig og kendelig på sin ringe størrelse. I Danmark findes den langs Vestkysten i klitter og den bagvedliggende hede.
- Skovkakerlak (Ectobius lapponicus) er 6-13 millimeter. Den er brunlig med vinger, der har små brune pletter. Den findes almindeligt i Danmark på heder og i skove.
I følge Wikipedia vil de vildtlevende kakerlakker op dagen opholde sig skjult under mos og blade eller i barkrevner.
De indendørslevende arter kan gemme sig under paneler eller i gulvsprækker. Disse arter findes især på steder, hvor der varmt og rigelig adgang til fødevarer, f.eks. i køkkener, restauranter og bagerier. De lever især af plantedele, brød, kød, gryn etc.
En kendt anekdote fortæller om en ung mand, der ville imponere sine venner ved at få en gratis middag. Han smuglede derfor kakerlak ind i sin lomme og lod den “tilfældigt” kravle ud på sin tallerken, da tjeneren kom forbi. Hans plan lykkedes, og hele bordet fik et gratis måltid – men historien endte med, at han blev afsløret, da han prøvede det samme nummer for tredje gang på samme restaurant.
Hvorfor synet af en kakerlak udløser nogle af de samme reaktioner, som synet af en rotte, kan næppe kaldes rationelt begrundet.
Vel kan kakerlakker som rotter overføre sygdomme til mennesker, men farlige er de ikke i sig selv og kan ikke sammenlignes med f.eks. stikkende og giftige insekter som bier og hvepse etc.
Kort om kakerlakker
Kakerlakker er insekter fra ordenen Blattodea og findes over hele verden, med undtagelse af de koldeste områder som Antarktis. Der menes at være 3.500 kendte arter, men kun omkring 30 arter anses for at være skadedyr.
De mest almindelige skadedyrsarter inkluderer den tyske kakerlak (Blattella germanica) og den amerikanske kakerlak (Periplaneta americana).
Kakerlakker har flade, ovale kroppe, lange antenner og seks ben, der gør dem til eksperter i at navigere gennem trange rum. Mange arter kan også flyve kortere distancer, selvom deres foretrukne metode til at komme rundt er ved at løbe.
Kakerlakkernes rolle i økosystemet
Selvom kakerlakker ofte betragtes som skadedyr, spiller de en vigtig rolle i naturen. De hjælper med at nedbryde organisk materiale som døde planter og dyr, hvilket bidrager til jordens frugtbarhed.
I nogle økosystemer fungerer de også som en vigtig fødekilde for fugle, krybdyr og andre rovdyr.