Det er en skandale, at sagspuklen i Natur- og Miljøklagenævnet trækker genskabelsen af Birkesø i Lille Vildmose i langdrag. Det mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Af Jan Skriver, DOF
| DOF: Søen vil blive en af perlerne i Danmarkshistoriens største genopretning af en højmoses natur. EU, Aalborg Kommune og Aage V. Jensen Naturfond har bevilget 41 millioner kroner til projektet. Men Birkesø midt i Danmarks største landfredning er fortsat uden vand, fordi to klager ikke bliver behandlet af det statslige klagenævn. Den ny trekløverregering bør vise grønt sindelag og fremskynde sagsbehandlingen |
af Jan Skriver
Nu må miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) tage affære og sørge for en hastebehandling af de to klagesager, som er stopklodser i genskabelsen af den 130 hektar store Birkesø i Lille Vildmose i Nordjylland.
Stort set alt er klappet og klart i søområdet. Jordbehandlingen og vejarbejdet er til ende, og en publikumspavillon, som på søbredden vil give besøgende udsigt til et af Danmarks rigeste fugleområder, står klar til indvielse.
Der mangler bare vand i den 130 hektar store lavvandede sø, der har Naturstyrelsen som bygherre og projektansvarlig. I nabolaget af Birkesø yngler trane, kongeørn og havørn, og en bestand af krondyr og elge vil kunne færdes frit i og ved søen.
– Birkesø skulle efter planen have været genskabt i løbet af efteråret 2016, men nu trækker det ud i det uvisse med at få vand i søen. Det er en skandale, at udflytningen af Natur- og Miljøklagenævnet fra København til Viborg som en direkte konsekvens udsætter genskabelsen af Birkesø, som vil blive en af Danmarks mest fuglerige områder. I lyset af at EU har bevilget godt 31 millioner kroner til naturgenopretningen af Lille Vildmose, hvor Birkesø vil blive en magnet for fugle og dyr, kan vi ikke være bekendt at forsinke sagsbehandlingen, som det aktuelt finder sted i det konkrete tilfælde i Lille Vildmose, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF.
Klager kan behandles på få timer
DOF’s formand opfordrer den nye trekløverregering og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at vise grønt sindelag og naturforståelse ved at fremskynde sagsbehandlingen i tilfældet Birkesø.
Miljø- og fødevareministeren har netop bebudet, at regeringen har afsat 23 millioner kroner til en såkaldt taskforce, der skal få has på den sagspukkel, som er opstået, fordi 66 ud af 77 medarbejdere i Natur- og Miljøklagenævnet ikke ønsker at flytte fra København til nævnets nye adresse i Viborg.
– Det er kritisabelt, at man ikke for længst har taget højde for de problemer, der er opstået ved udflytningen, som har lammet klagenævnets arbejde. I tilfældet Birkesø betyder sagspuklen, at et af de mest ambitiøse naturprojekter på dansk jord kan risikere at blive forsinket i årevis. Det er grotesk, fordi klagerne formentlig vil kunne behandles og afgøres i løbet af få timer. Indtil nu har naturmyndighederne fået medhold i alle de klagesager, der har været i Lille Vildmose, siger Egon Østergaard.
Han har nu bedt ministeren om at handle i sagen.
Højmoseprojekt er et fyrtårn i EU
Genopretningen af Lille Vildmoses højmosenatur er som projekt betragtet et fyrtårn i Europa. Her bliver planerne om at bevare den biologiske mangfoldighed, som EU’s habitatdirektiv og LIFE-forordning skal tilgodese, ført ud i livet.
Men i Birkesø, som er et af de sidste delprojekter i en buket af initiativer, der skal højne områdets naturværdier, halter biodiversiteten på grund af den kuldsejlede sagsbehandling i Natur- og Miljøklagenævnet.
Den østhimmerlandske vildmose er den største højmose i det nordvesteuropæiske lavland og et dansk naturklenodie med internationalt snit ligesom for eksempel Møns Klint og Skagens Odde.
Lille Vildmose er Danmarks største fredede landområde. Siden fredningen faldt på plads i 2007 og banede vejen for en lang række af naturtiltag, er det våde moseterræn etape for etape kommet tilbage.
EU satte skub i genopretningen
I 2011 blev der for alvor sat turbo på naturens tilbagekomst med en økonomisk ferskvandsindsprøjtning på godt 31 millioner kroner fra EU’s LIFE + fond.
Den industrielle tørvegravning og indvindingen af tørvesmuld til jordforbedringer i gartnerier og private haver er i dag faset helt ud af den fredede mose. Spagnumtoget har kørt sin sidste runde læsset med klynere, og det store sporskifte fra kultur tilbage til naturen har fundet sted.
Den dræning og afvanding af højmosen, der i større eller mindre grad har præget landskabet i 250 år, er hørt op. Flere hundrede kilometer grøfter, der tidligere havde til formål at få vandet hurtigst muligt ud af mosen, så industriens maskiner kunne få sikker forkørselsret, er sløjfet.
Pumpestationer er stoppet, mens vandtætte skodder af krydsfinerplader og plastspuns – propper om man vil – er banket ned i den bløde mosejord for at holde på det vitale vand i højmosens svamp.
Naturen har på kort tid kvitteret med et væld af fuglearter og nye planter i de gravebaner, der er blevet så våde, at man kan spejle sig i dem.
Men det største vandspejl af dem alle, Birkesø, lader fortsat vente på sig.
