Den danske knarand er et hit og er som yngleand nu blandt de mest talrige i landet …
Af Redaktionen
Den danske knarand har været i konstant fremgang igennem de sidste godt 40 år.
Det kan man læse i en udsendt rapport fra DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI, som ser nærmere på udviklingen i den danske ynglefuglebestand.
LÆS MERE: Overblik over udviklingen i fuglebestande
Ifølge rapporten fra Århus Universitet hører knarand nu til blandt de mest talrige svømmeænder og overgåes i antal kun af gråand og skeand.
Knarand blev første gang registreret som dansk ynglefugl i 1933, og siden da er bestanden vokset gradvist.
”I 1978-81 blev der optalt 53-87 par på ca. 50 lokaliteter, men dette tal var steget til 178-298 par på 121 lokaliteter i 1993-96”, kan man læse i rapporten.
Knaranden har visse ligheder med gråanden, men kendes på det lille hvide vingespejl.
De danske knarænder træk mod Syd- og Vesteuropa og i løbet af efteråret er det kun ganske få knarænder, som de danske jægere kan hænge på tasken.
Som trækfugl spiller den kun en meget beskeden rolle i udbyttestatstikken. Der yngler kun få knarænder nord for Danmark og den østeuropæiske bestand trækker syd om Danmark.