En “hund”, som var faldet gennem isen, blev kørt til dyrlægen, men de barmhjertige redningsfolk fik sig lidt af en overraskelse, da det viste sig, at det ikke var en hund
Af Redaktionen
En gruppe unge bygningsarbejdere i Estland har reddet, hvad de troede var en hund, der var faldet gennem isen.
Bygningsarbejderne tog derefter “hunden” ind i en bil for at varme den, fandt nogle varme tæpper og håndklæder for derefter at køre den til dyrlægen.
Det skriver Estonia World.com
Men det var ikke en hund, som de unge mennesker havde reddet.
“Hunden” var faktisk en ulv.
Det kunne en tilkaldt jæger bekræfte, hvorefter ulven fik en mundkurv på.
Da den unge hunulv havde fået varmen og var kommet til kræfterne, blev den forsynet med en GPS-sender og sat fri.