Har kronhjorten skrevet sig ind som farlig vildt – på linje med ulv og de næsten ræverøde dræbersnegle? Et sammenstød med en hjort på Fanø har sat gang i de lidt mere spydige spekulationer
Kommentar af Netnatur
Historien om Fanø-hjorten, der løb ind i en cyklist, fik mange Facebook-brugere til tasterne, da episoden blev anvendt i en noget ophedet debat ulve og deres såkaldte farlighed …
Flere benyttede således det tragiske uheld til at trække paralleller mellem “farlige” ulve og “farligt” kronvildt.
Læs også: MOUNTAINBIKER KVÆSTET AF KRONHJORT
Hvor det kan diskuteres om ulve overhovedet er farlige for børn og voksne, som bare gerne vil nyde den kultiverede danske natur, er det nu hævet over enhver tvivl, at kronvildt har skrevet sig ind som farlig vildt. Faktisk på niveau med de næsten ræverøde dræbersnegle, der trods navnet nu mere trækker et slimet spor af væmmelse end af egentlig frygt.
Kronvildt derimod er ikke til at spøge med. Det viser episoden på Fanø, hvor en cyklist måtte flyves fra øen efter et sammenstød med en hjort, selv om en skarp debattør hævder, at “det vistnok” slet ikke var en kronhjort, men en råbuk, der væltede den 51-årige af cyklen og punkterede hans ene lunge.
Fra faktuel til principiel
Episoden på Fanø virkede befriende åbenlyst i en fastkørt debat og den 26. juli 2017 tog ulve-debatten en drejning. Den gik fra at være delvis faktuel til at blive lidt mere principiel.
Pludselig handlede det ikke så meget om farlige ulve, men sådan mere generelt om, hvad vi gør ved de farlige dyr i den danske natur.
Skal de – altså især hjorte og ulve – bag lås og slå eller skal de helt fjernes, ja ligefrem skydes, selv om den form for fjernelse kan virke lidt bombastisk.
Humoren og ironien fik næsten frit løb denne sommerdag sidst i juli selv om situationen, der udløste debatten, var ganske alvorlig. Det skal man ikke glemme, når morskabens tårer triller ned over tastaturet. En 51-årig mand er kommet alvor til skade og en hjort er måske traumatiseret efter sammenstødet med cyklisten, som der var én der skrev.
Måske var det hele ved at blive lidt for sjovt, men det fik Vildtforvaltningsrådets allestedsnærværende næstformand sat en effektiv bremser for og med kommentaren: ”Lidt tyndt med nyheder for tiden” ebbede latteren ud og skriverierne gik i stå …
Næstformanden ramte da også hovedet på sømmet og landbrugets mand i rådet demonstrerede, at han rent faktisk havde læst artiklen – eller i det mindste nogle af de debatindlæg, der var knyttet til artiklen. For nyheden var, som det stod skrevet, af lidt ældre dato og går helt tilbage til medio juli 2017.
En kommentar
Når man kaster en sten, hyler den ulv, der bliver ramt. Sådan nogenlunde lyder et gammel ordsprog. Og Netnatur piver da også lidt, når vi læser nogle af de bemærkninger, der er knyttet til nogle af de mange indlæg, der har været bragt.
Defor vil vi tilføje – helt uden brug af ironi og slet skjult sarkasme, at vi ikke hader kronvildt, selv om vi refererer til den ”gamle” TV2 nyhed om cyklisten og hjorten.
Omtalen af den tragiske episode skal ikke ses som et forsøg på at lægge kronvildtet for had. Intet ligger os mere fjernt. Faktisk ligger det os lige så fjernt, som at lægge ulven, vildsvinet eller andre dyr for had.
Her på redaktionen vil vi påstå – selv om det kan lyde lidt selvmodsigende al den stund, at vi også af og til fanger en fisk og skyder en fugl – at vi ligefrem elsker dyr. Men dette til trods er det immervæk den herskende selvopfattelse – også selv om vi skriver om hjorte, der stanger cyklister eller ulve, der dræber får eller slæber af sted med døde katte. Der ligger ikke ondskab eller had til dyrene bag omtalen. Tværtimod. De er jo ingen dyr, der er onde. Dyr opfører sig blot, som det de er.
End ikke invasive arter, som omtalte spanske skovsneg, der skal trækkes med navnet “Dræbesnegl “hader vi, selv om den kan gøre livet surt, når den gnasker løs på køkkenhave og fodermarker, tiltænk helt andre arter. Så er det også nævnt og faktisk er vi rigtig glade for, at den aktuelle debat gav os et alibi for endnu engang at gentage dette synspunkt …
