Rentetilpasninger kan påvirke et helt lands gøren og laden, og tilsvarende kan tilpasning af jagttider ændre en vildtbestand dramatisk, men alligevel vil Vildtforvaltningsrådet hellere udrulle “hele paletten med den adaptive plan”
Kommentar af Netnatur
Ifølge Vildtforvaltningsrådet er listen over problemer med det danske hjortevildt alenlang, og da man går en stor bue uden om justering af jagttiderne – vildtforvaltningens pendant til samfundsøkonomiens rentepolitik – mener rådet og dets rådgivere, at der skal “tænkes ud af boksen”, når der arbejdes med løsninger til fremtidens forvaltning. I oplæg til næste møde i rådet, kan man læse, at “hele paletten med den adaptive plan,” skal rulles ud. Hvor simpel justering af renten kan påvirke et helt lands nationaløkonomi i den ene eller anden retning, har rådet altså brug for et hav af tiltag for at styre det danske hjortevildt i den rigtige retning. Men selv om rådets vidtløftige forslag virker uprøvet og uden referenceramme, er man alligevel parat til at stikke en tændstik til de grundlæggende principper i den eksisterende danske model for jagt og vildtforvaltning
Når inflationen stiger i samfundet hæver man renten. Hjælper det ikke i tilstrækkelig grad, hæver man den igen. Det har de fleste været vidne til – om ikke andet i de seneste mange måneder. (læs mere om rentepolitik)
Inden for dansk vildtforvaltning kan man hævde, at vildtets jagttid er sammenlignelig med pengepolitikkens rente.
Stiger en vildtbestand ud over det ønskelige, kan man udvide jagttiden. Udebliver resultat i tilstrækkelig omfang kan man skrue endnu mere på jagttiden og dermed justere bestanden – eller omvendt naturligvis.
Vildtforvaltningsrådet går dog en stor bue uden om jagttider, når den voksende bestand af hjortevildt skal reduceres til et antal, som landbrug og skovbrug finder passende.
I stedet vil man i rådet hellere iværksætte en række tiltag, der virker uprøvede. Og tiltag som vel at mærke stadig står tilbage at blive debatteret og defineret så andre uden for rådets fire vægge kan følge med i de ofte vidtløftige tanker.
I stedet for at justere renten – altså jagttiderne på hhv. hun- og handyr samt ungdyr – vil man erstatte løsningen med helt nye forvaltningsprincipper.
Det kan man om ikke andet se i oplæg til næste møde i rådet, hvor der skrives:
– Processen i forhold til love og bekendtgørelsen deles op i to dele. Første del (den lille pakke) med indstilling af jagttider på kalv, då og hind inden for eksisterende områder. Ændrede jagttider skal træde i kraft pr. 1. juli 2024.
Anden del (den store pakke) indeholder hele paletten med den adaptive plan, inklusiv, jagttider, forsøg med hjortevildtforvaltnings-områder, evt. nye afgrænsninger af områder for jagttider, virkemidler, skumrings- dæmringsjagt, organisering, m.v. Denne pakke træder efter planen i kraft den 1. juli 2025.
Dermed forsøger Vildtforvaltningsrådet at drive dansk forvaltning ind i en gordisk knude, der meget vel kan være nærmest umulige at løsne igen, når først knuden er strammet til og “renten” – altså jagttiderne – erstattet med en lang række finurlige tiltag. Tiltag der i øvrigt forsøges indført mere eller minde uden offentlig debat og bevidsthed.
Vildtforvaltning ud af boksen
“Der skal tænkes ud af boksen” lød opfordringen til de regionale hjortevildtgrupper forud for mødet i rådet, der finder steed d. 28. september 2023.
Grupperne blev bedt om at udforme problemformuleringer for det danske hjortevildt. Og herefter komme med løsningsforslag, der gerne tænkte ud af boksen
Vildtforvaltningsrådet har dog ikke just haft succes med at tænke ud af boksen. Faktisk må den seneste anbefaling fra den siddende minister Magnus Heunicke (S) tolkes som om, at Vildtforvaltningsrådets anbefalinger skal holde sig inden for boksen.
Ministeren dumpede rådets forslag om arealkrav og bad herefter om at forslagene fremover baseres på frivillige aftaler. Ikke på tvang – hverken direkte eller indirekte.
Rådgivningen skal vel også holde sig inden for rammerne af gældende dansk lovgivning. Forslag der kun kan føres ud i livet via ændring af f.eks. eksisterende grundlov, kan ministeren vel næppe bruge til noget. Sidst nævnte anses som en af årsagerne til, at arealkravet faldt ikke blot en, men hele tre gange ved tre forskellige regeringer.
Godt nok mange problemer
De regionale hjortevildtgrupper blev under omtalte møde delt i grupper med den klare besked, at hver gruppe skulle udforme en problemformulering. Og grupperne gik til opgaven, som de var blevet bedt om og herefter væltede problemerne med det danske hjortevildt ud af skabet. Og hold da op: Der er godt nok mange. (se liste herunder)
Lyspunkter, derimod blev der ikke nævnt mange af.
Ikke et ord om at dansk kronvildt – og dåvildt, ikke at forglemme, – er den måske største succeshistorie i nyere dansk naturhistorie. Ej heller et ord om, at man i regionale områder med den “rigtige rentepolitik” – altså jagttidsstyring – er i stand til at nedlægge og fotografere ældgamle kæmper år efter år. I sæsonen 2022 blev der faktisk nedlagt en kronhjort, der efter meget at dømme er ny dansk frilandsrekord, selv om hjorten tilhører en bestand, der alene forvaltes med jagttider.
Et synspunkt i den lange opremsning af problemer virkede dog som et lyspunkt i mørket, da det fremføres, at kronvildtet har værdi i sig selv. Det synspunkt kan vi godt lade stå lidt ….
Synspunket syntes nemlig at drukne i debatten, som i udpræget grad præges af interessenter, der hiver og slider i den såkaldte forvaltning for at trække mest mulig politik over på egen skelside …
Vildtforvaltningsrådets formand har tidligere udtalt, at jagtetikken er et fokus område og hvis hjortevildtet i stigende grad kan blive betragtet som noget, der har værdi i sig selv, kan det måske virke som et lys, der kan styre Vildtforvaltningsrådet ud af en overdrevet mørk problemfokusering.
En meget stor del af de problemer, der anføres, samler sig i en og samme problemstilling, der med politisk vilje kan løses med en simpel rentetilpasning – altså en justering af jagttiden. Dermed kan de dyr i bestanden, som man øsnker mindre af, tildeles en længere jagttid, mens de dyr, der ønskes flere af, tildeles en kortere.
Illusionen om at der findes en millimeter-demokratisk forvaltningsmodel, som alle kan tilslutte sig, er en illusion.
En rentetilpasning kan være ubetydelig for nogle, men fatal for andre. Det samme gælder en jagttidsjustering. Den vil også være til gunst for nogle og ugunst for andre. Men det er vilkårene. Hvor der er kronvildt, er der interessekonflikter. Det gælder i Danmark og alle andre steder, som denne redaktion har kendskab til. Selv i områder, hvor er meget mere areal til rådighed for både jægere og hjortevildt stortrives både nidkærhed og grådighed. Ofte i en sådan grad, at man til tider har svært ved at se skoven for bare træer – og hjortevildtet for bare særinteresser.
Det kan adaptiv forvaltning eller forvaltning via jagttider naturligvis ikke rette op …
Herunder listet de mange problemer som de regionale hjortevildtgrupper ser
• Problem at hjortevildtet forvaltes på små private ejendomme, fordi det medfører en række af- ledte negative effekter.
• Problem at der mangler viden om alder, køn, biolog og adfærd.
• Kronvildtets har også en egen ret.
• Problem at der mangler en social kontrol blandt jægerne og måske også lodsejerne.
• Problem med stort jagttryk på små arealer.
— Er jagtloven tidssvarende?
• Problem med fodring.
Fordringspraksisser og fodremidler er ikke hensigtsmæssige.
• Problem med markskader (krondyr og dådyr).
• Problem med skæv bestandssammensætning.
• Problem med for store bestande.
• Problem med manglende vildtkendskab/etik. Læring+kompetencer giver bedreforvaltning omkring:
— afskydning
— vildtkendskab (ift. alder) og hvordan de opfører sig.
• Fodringproblematiskift.type/måde.
• Problemed manglende forvaltning på bestandsniveau:
— Nogle steder er der for mange dyr, andre steder er der ingen.
— Manglende bæredygtighed (økologisk, økonomisk og socialt)
• Problem der mangler tal i forhold til omkostninger og bestandsdata. Det vil gøre debatten nemmere hvis der var tal på:
— antal, køn, alder, mm.
• Interessekonflikter kommer til udtrykved:
— fodringskapløbet
— hegnskapløbet
• Fokus på trofæerne kan begrænse den afskydning, der burde være.
• Problem at der mangler større ærlighed, f.eks., omkring jagtlejeindtægter. Der er stor forskel på hvad der siges under tag, og hvad der gøres under åben himmel.
• Problem med en øget bestandstilvækst.
• Problem med tiltagende markskader.
• Hegnsproblemer
— Hegner vi for at hegne dyr inde eller for at hegne dyr ude af marken?
• Fodringen er et problem ift. hvornår vi fodrer og hvorfor? Er det for at holde dyr i skovene?
• Problem med manglende incitament til at skyde hind+kalv.
• Problem med skader på land- og skovbrug lokalt. — Ikke spredt jævnt ud i landet.
• Problem med stort fokus på trofæer.
• Problem med små forvaltningsområder.
• Problem med fodring (samler dyr).
— Hænger sammen med lokale skader på land og skov- brug.
— Fodring er næppe nødvendigt for at dyrene klarer vinteren.
• Manglende dagsaktivitet.
— Går også ud over Hr. og Fru Danmarks oplevelser.
