Den spanske konge Juan Carlos er ikke længere ærespræsident i den spanske afdeling af WWF. Kongens elefantjagt i Botswana var for meget for medlemmer af den spanske afdeling af Verdensnaturfonden, som ikke mener den lovligt gennemførte jagt harmonerer med organisationens mål om at værne om truede dyrearter.
KLIK og læs mere om elefant og elefantjagt
Af Redaktionen (26. juli 2012)
Lige siden 1968 har den jagt- og naturinteresserede Kong Juan Carlos været ærespræsident i den spanske afdeling af WWF. Men den meget omdiskuterede elefantjagt i april 2012 blev for meget for den spanske WWF-afdeling.
” Selv om denne form for jagt er lovlig og reguleret har vi fået mange henvendelser om mishag fra medlemmer og samfundet som sådan,
skriver WWF i en pressemeddelelse, der skal begrunde den kontroversielle beslutning om at frastøde den ellers populære spanske konge, der udenfor landets grænser især er kendt for at indføre demokrati til det totalitære, spanske Franco-styre, da han umiddelbart efter sin udnævnelse som konge sidst i tresserne valgte at bryde med Franco-bevægelsens principper om et totalitært monarki. Også under kupforsøget i 1981 forblev Kong Juan Carlos tro mod demokratiet i Spanien.
Men dette indgår ikke WWFs vurdering af den spanske konge.
Faktisk for mange elefanter
Foreningen har valg at ofre kongen for den offentlige reaktion, selv om organisationen er vidende om, at elefantjagt i Afrika er baseret på et bæredygtigt grundlag, hvor indtægterne fra trofæjagt udgør et meget væsentligt bidrag til kontinentets naturbevarelse.
Måske udgør indtægterne fra oplevelsesjagt endda det væsentligste incitament til kontinentets naturbevarelse. Desuden er det almindeligt kendt, at elefanter ikke er truede.
Derimod er elefanternes habitater truede og det betyder, at der faktisk er for mange elefanter i forhold til de levesteder, som de har tilbage i det sydlige Afrika. Det er WWF i Spanien naturligvis bekendt med.
Elefantjagt virkede som rød klud i krisetid
Reaktionerne på den spanske kongens jagt skal da også ses i forhold til landet generelle økonomiske situation.
Det at kongen rejser på en ekstravagant jagt midt i en krisetid, hvor 25% af landets befolkning er uden arbejde, har således virket som en rød klud for dyrevennerne i tyrefægterlandet. Desuden har det ikke gavnet sagen, at kongens safari først kom for offentlighedens lys, da han under jagten brækkede en hofte.
Alligevel er det bekymrende, at den spanske WWF afdeling skubber kongen fra sig på baggrund af en jagtrejse som på ingen måder strider mod foreningens formåls-paragrafer, som det hævdes. Hvad bliver den næste træk i bestræbelserne på at please medlemmerne og den offentlige stemning?
Verdensnaturfond og jagt
Skal man kan frygte at foreningens populistiske reaktion vil afholde andre prominente personligheder fra at påtage sit hvervet som frontfigur i foreningens arbejde?
I Danmark er det f.eks. Hans Kongelige Prinsgemal Prins Henrik, der både er præsident og i øvrigt også initiativtager til den danske afdeling af verdensnaturfonden tilbage i 1972.
Også Prins Henrik er glad for jagt og på den måde har han i fire årtier fungeret som brobygger mellem jagt- og naturbevarelse, som heldigvis er to sider af samme sag. Men såfremt den spanske afdeling danner præcedens er det måske sidste gang vi ser en jæger i spidsen for den danske afdeling af den ellers høj respekterede Verdensnaturfond.
