Den kortnæbbedee gås Udbredelse
Kortnæbbet gås yngler ikke i Danmark, men efterår, vinter og forår raster de i tusindvis langs den jyske vestkyst.
Det er ynglefuglene fra Svalbard, der overvintrer i Holland, Belgien og Danmark. Om efteråret ses fuglene især i Vest Stadil Fjord og Fiilsø, mens de om vinteren og foråret er spredt over mange lokaliteter.
Bestanden er gået frem gennem flere år, og af hensyn til den arktiske natur, forsøger man at fastholde bestanden på omkring 60.000.
Kortnæbbet gås: Levevis
Som flere andre gåsearter begyndte kortnæbbet gås at fouragere på dyrkede marker i takt med, at levestederne (især Vest Stadil Fjord) blev drænet og opdyrket.
“Hele Svalbards ynglebestand af kortnæbbede gæs opholder sig hvert forår og efterår i Vestjylland.”
Tidligere fandt gæssene størstedelen af deres føde på enge med lav vegetation, nu finder de primært føden på stubmarker om efteråret og vinteren, hvor de tager spildkerner. Om foråret finder gæssene føde på nysåede marker.
De kortnæbbede gæs bruger laguner, beskyttede vige samt søer til at hvile og overnatte i, og det er vigtigt, at disse områder er uforstyrrede.
Bestanden af kortnæbbede gæs forsøges man at kontrollere udefra et formuleret bestandsmål. Jagttiden skrues op og ned i forhold til den aktuelle efterårsbestand, som kan afhænge af ynglesæsonen.
I Danmark blev der i sæsonen 2022/23 nedlagt 6.800 kortnæbbede gæs. Som det kan ses på tabel fra DCE svarer det cirka til det antal, men i Danmark nedlagde i 2011.