H.K.H. kronprins Frederik indtræder som protektor for Danmarks Jægerforbund. Beslutningen vækker glæde hos bl.a. formand Claus Lind Christensen
Af Redaktionen // Foto: Franne Voigt
– På forbundets og jagtens vegne er jeg utrolig beæret over, at Kongehuset har valgt at tildele os denne protektion. Med Kronprinsen har vi fået en særdeles kompetent og alsidig jæger som protektor, og jeg glæder mig i den grad over den anerkendelse, som dette er med til at give jagten og jægerne i hele kongeriget, siger Claus Lind Christensen i en pressemeddelelse på forbundets hjemmeside.
Kronprinsen viderefører således det protektorat, som hans far Prins Henrik bestred igennem en lang årrække.