Kronvildtet – en nutidig succeshistorie

Kronvildtets udvikling i Danmark gennem de sidste årtier, er en succeshistorie. Bestanden er vokset, og dyrene har tillige spredt sig

Kronvildtet – en nutidig succeshistorie
ABC om kronvildt

Af Redaktionen

Krondyr (Cervis elaphus) er vores største hjorteart med en højde på mellem 100 og 150 centimeter. Vægt for en hind er 80 til 120 kilo, hjorte mellem 140 og 180 kilo.

Sommerdragten (maj-oktober) er rødbrun, og med hovedet lidt  mere gråligt. Bugen noget lysere samt et stort spejl på bagdelen. Vinterpelsen er gråbrun og både længere og tættere end sommerpelsen. Krondyret har relativt lange ører.

Krondyr lever i flokke (rudler) og her i landet findes de ofte  i områder med nåleskove, hvor de kan søge dækning om dagen, og på tilstødende heder, højmoser, overdrev eller landbrugsarealer, hvor de kan finde deres føde.

I løbet af vinteren taber hjorten sit gevir, og fra februar måned vokser der et nyt frem. Det nye gevir bliver større år for år.

I august er hjortenes gevir helt udvoksede, og de “fejer” deres gevir mod træer og buske for at “rense” det for den bast, der har omgivet geviret mens det voksede.

I september og oktober er brunsttid for krondyrene. De fuldvoksne hjorte opretter ofte et brunstterritorium og fordriver andre hjorte herfra. Samtidig prøver de at holde hinderne ind i området.

Udbredelse

Krondyrene har gennem de sidste årtier været i vækst. Ud over at bestanden er steget, har kronvildtet også spredt sig på landkortet.

I Danmark lever krondyret stadigt kun i Jylland og på Sjælland. Der er dog observeret dyr på Fyn, så mon ikke der over tid bliver en egentlig bestand her også.

Læs også:
netnatur.dk/HJORTEJAGT

De største bestande af krondyr findes i Vest-, Nord- og Midtjylland samt på Djursland, mens der på Sjælland findes mindre bestande.

Kronhjortens gevir

Hos kronhjorten er det udelukkende hannerne der bærer gevir, hvilket gælder for alle de danske hjortearter.

Efter tabet af geviret i det tidlige forår begynder det nye at vokse frem. Mens det vokser er det nye gevir omgivet af bast, en blød og fløjlsagtig hud fyldt med blodårer, der tilfører næring til geviret. Når geviret er færdigudvokset fejer hjorten basten af.

De ældste hjorte taber geviret tidligst, og har et nyt udvokset gevir igen hen på højsommeren.

Video optaget i Dyrehaven nord for København og præsenteret af Torben Christiansen 

Hjorte i en alder af 8-12 år har det største gevir. De kan veje mere end 10 kg og have mere end 20 ender. Antallet af ender varierer dog fra individ til individ og fra bestand til bestand.

Derfor er det ikke muligt at bestemme en hjorts alder ud fra antallet af ender på geviret.

Sådan er krondyret beskyttet

Fredet – uden for jagttid
Se jagttider

SE OVERSIGT over alle artikler på Netnatur om KRONVILDT

Kilde: Miljøstyrelsen